APP OPSKRIFTER TIL NYTÅRET

af

A

f Serina Klejstrup Hedegaard

Når det er ens tur til at stå for nytårsmenuen, er det nu meget rart at blive guidet igennem, med opskrifter på sin tablet/smartphone. Elektronista har fundet nogle lækre danske Apps med opskrifter, til Jer der mangler inspiration til nytårsmenuen!

Frøken Jensens klassiker Kogebog er kommet i App form og kan både fås i en light version gratis og den fulde version til kr. 69,-. Nytårsmenuen betyder at man skal have den fulde version.

OpskrifterHD har mange fristende mundvands-fremkaldende billeder og nye spændende retter udover de klassiske – hvad med f.eks. “banan hotdog”? Og “Blufærdige hakkebøffer”!
Der er forslag til dagens ret og søgemulighederne er meget overskuelig. De foreslår dog intet specifikt til nytår, så her skal du vide hvad du går efter, eller tjekke deres site Opskrifter.dk.

Kokkeskolens App koster kr. 18,- og herudover skal man betale pr. videosektion, eller blot bare give 99,- en gang for alle og dermed få adgang til de 200 film og få dine kokke kompetencer markant forbedret/opdateret!
Filmene streames først når du skal bruge dem, og tager derfor ikke plads på din telefon/tablet.

Madopskrifter App’en har en smart indkøbsliste funktion og der kan købes ind direkte via madopskrifter.nu.
Madopskrifter anbefaler Nytårstorsk i nye klæder, Laks og Culottesteg!
Der kan købes yderligere opskrifter efter kategori, eller man kan give kr. 99,- og få fuld adgang til alt i 6 mdr.

Arla’s App er ikke bare god og gratis, den er også enorm – hvilket betyder at den tager en del af pladsen på din iPad.
Kan du undvære pladsen, kan du dog se frem til et stort udbud af opskrifter og en smart Facebook feature, hvor du kan dele opskrifter med dine venner m.m.
Søger du efter “Nytår” på Arlas App, for du opskrift på Hummer, Is+kransekage surprise og Nytårstapas!

og hvis alt glipper…så ring til din mor – hun kan tricks.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *