APP VED HVOR DIT BARN ER

1 Min læsning

Flere og flere børn får smartphones, og tilhører man disse drømmeforældre, som giver barnet en smartphone, så skulle jeg mene, at ungen står i evig gæld og aldrig kan tillade sig at brokke sig over noget som helst igen. Så er det man meget nemt hiver Footprints app’en på banen.

Footprints er en iPhone/iPad app (snart også Android) som kan holde øje med telefonens geografiske lokation. Er din teenager virkelig til pyjamas party med veninderne? Eller står hun og snærver med en bebumset knallertknægt ved tanken?

Man opretter sig som bruger og telefonens ejer (det vil jo så i praksis sige dig) skal selvfølgelig godkende, at den er under overvågning. Et password sikrer, at junior ikke lige af-indstallerer app’en sådan lige med det samme.

App’en kan også vise sig praktisk til musikfestivaler, hvor venner forsøger at lokalisere hinanden. Men lad nu være med at følge din partner, så du undergår “hvorfor var din telefon på hotel i aftes, da du sagde du skulle spille squash?” situationen.

Footprints er i første omgang gratis i en prøveperiode. Herefter betaler man et mindre beløb om måneden for at bruge tjenesten.

Ville sådan en overvågnings app gøre dig mere tryg? Eller synes du ikke det er ok at overvåge børn?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × five =

2 Comments
  • Lars Sommer
    maj 22, 2011

    Kan nævnes at MobileMe også har “Find my iPhone”, hvor man jo blot opretter accounten og låser adgangen direkte i iPhone’s setup.

    Bruger min bror til mine nevøer, og det fungerer fantastisk.

  • Jesper Davidsen
    februar 22, 2014

    Hvad er det lige den her kan som Find Venner til iOS eller google+ ikke kan i forvejen?