Appbefaling: Hvad er din hemmelighed?

af

A

f Mikkel Winther

Alle har en hemmelighed, lille eller stor. Nu kan du få lov til at dele den med omverdenen helt anonymt. Er du klar til at være hudløst ærlig?

SecretELektronista

Vi har alle noget vi holder hemmeligt. Uanset om det er små eller store ting, er der et sted i vores liv, som vi ikke fortæller til alt og alle. Men hvad nu, hvis du kunne få udløb for alle dine skjulte tanker uden konsekvenser?

App’en Secret er svaret. En app med et enkelt formål: Del dine hemmeligheder anonymt med resten af verden.

Secret2

Når du åbner Secret app’en, kan du gå i gang med at skrive alle dine hemmeligheder. Det er lidt ligesom et hemmeligt tweet. Du kan koble et billede til din tekst og smide det ud i verden. I første omgang vil din hemmelighed blive anonymt delt med alle dine Facebook- venner, der også bruger Secret (du kan også vælge at inkludere dem i din telefonbog), og hvis de så “liker” din hemmelighed, vil den blive spredt til deres venner – og sådan fortsætter det med at sprede sig verden rundt.

Men hvad skal du så bruge det til? Måske lufte lidt ud af egne personlige hemmeligheder? Få renset samvittigheden eller bare komme af med lidt damp? Der er ihvertfald en masse gode muligheder for at snakke frit fra leveren ved hjælp af Secret.

Secret1

Men Secret er ikke bare blevet brugt til de små beskidte, private hemmeligheder. Det blev tidligere i år også brugt til at afsløre fyringsrunder, før de blev offentliggjort. For eksempel da Nike valgte at stoppe med deres wearables og fyre alle på det projekt:

NikeSecret

Det startede på Secret og voksede derfra. Og hvem ved, måske bliver den næste store politiske skandale afsløret på Secret ?

Du kan ihvertfald være med til at snakke frit. Hent Secret til Android eller iOS; det er gratis.

Hvis du bare vil snage i alles hemmeligheder kan du også gøre det via Secrets hjemmeside.

1 Svar
  • Ekzebeth Wøhlk
    august 6, 2014

    Hmmm…. Det er sjovt at læse fremmedes hemmeligheder, men hvis det bliver delt m facebookvennerne i første omgang, er det da alt for let at regne ud, hvem der er afsender???

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *