Appbefaling: Tjek dig selv for modermærke- og hudkræft

af

Tusindevis af mennesker har allerede downloadet appen Miiskin, der også for længst har toppet verdens hitlister over populære apps i sin kategori. Og det med god grund, for Miiskin går både brugervenligt og intuitivt til kamp mod modermærke- og hudkræft.

M

iiskin er en app, der gør det lettere for alle at holde øje med forandringer i hud- og modermærker. Appen fungerer således, at man med sin smartphone løbende registrerer forandringer, der forbindes med hud- og modermærkekræft ved at tage billeder af hud og modermærker og informere appen om, hvor på kroppen billederne er taget.

Billederne bruges til at dokumentere, hvis og hvordan modermærker eller huden ændrer sig over tid, og kan dermed være en hjælp i konsulationen med en læge, hvis man bemærker mistænkelige farver eller former.

Appen er udelukkende et supplement til diagnosticering, det vil sige, det er vigtigt at huske, at det er lægen, der endeligt skal vurdere, om der er grund til at være nervøs.

Miiskin er ikke en ny app, den er opfundet af den danske iværksætter Jon Friis i 2015, men det er en app du skal kende, hvis du vil være tjekket ved at tjekke dig selv.

Miiskin fås til iOS og Android og koster ca. 160/år.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *