Appbefaling: Undgå biblioteksbøder og få overblik over reservationer

af

A

f Anja Emilie Madsen

Har du også svært ved at holde styr på dine hjemlån og reservationer på biblioteket, og kunne du godt tænke dig at få let adgang til endnu flere titler? Så er appen Biblioteket et rigtig godt bud!

Når du er logget på appen, møder du en forside med et udvalg af spændende bøger, ebøger og lydbøger, som kan inspirere dig til at gå på opdagelse i ny litteratur. Når du søger på titler i appen, søger du på tværs af bibliotekets samling af både fysiske og digitale materialer. Det vil sige, at du kan gå ombord i ebøger og lydbøger fra eReolen med det samme – uden at skulle forlade sofaen.

Når afleveringsfristen nærmer sig eller dine reservationer er klar til afhentning, så får du en notifikation i appen. Det er selvfølgelig også muligt at forny sine lån i appen.

Derudover kan du også i se, hvornår din bibliotek holder åbent, så du hurtigt kan smutte forbi efter dine reservationer.

Appen Biblioteket er gratis og kan hentes i AppStore og Google Play.

Du skal være oprettet som låner for at kunne logge på. Læs mere om appen Biblioteket her



2 Svar
  • John
    februar 27, 2019

    Ej hvor er det bare smart og virkelig på tide at den del blev digitaliseret, så man nemt kan holde styr på hvad man har lånt og hvornår man skal aflevere tilbage igen. Det må jeg lige tjekke ud, næste gang det bliver aktuelt for mig.

  • susanne
    marts 1, 2019

    De fleste biblioteker har også mail- eller sms-påmindelse et par dage før lånte materialer skal afleveres

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *