APPBEFALING: VIDUNDERLIG MUSIK OG EVENTYR TIL DE SMÅ

af

A

f Christiane Vejlø

En regulær pageturner. Det vil jeg næsten kalde app’en Hvem danser Twist og hvem danser Polka. Fantastisk musik og godnatlæsning for de små.

god-borneapp

I 7 søde kapitler følger vi Stump som på drømmerejser er på jagt efter en “sær starut som lander med en prut”. Det helt fantastiske ved denne her begavede børneapp er soundtracket som rummer vidunderlig, velproduceret musik som introducerer barnet til forskellige musikgenrer som jazz, blues, rumba og til sidst en vidunderlig godnat sang.

Hvem danser twist og hvem danser polka findes i Apple’s appstore til både iPhone og iPad. Første afsnit er gratis. Herefter koster et kapitel 13 kr. Effie og jeg havde en vidunderlig uge med et afsnit hver aften.

Få en smagsprøve på den søde musik lige her. Indtalt af Jeppe Morgenthaler med musik af Marie Keis Uhre.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *