Appen der upper dit Insta-game

3 Min læsning

Selvom vi snart går lysere og længere dage i møde, er vejret lige nu så mørkt og gråt, at det er en udfordring at tage billeder, der ikke også bliver mørke og grå. Elektronistas Josefine Silke Ekelund har taget en genial app til sig, der tilføjer dine billeder liv og lys – uden at ‘instagramificere’ dem til ukendelighed.

Mange af os har behov for at forevige og dele vores oplevelser med venner og familie på Instagram eller andre sociale medier. Det kan dog være en udfordring helt at gengive, hvor fint motivet faktisk var, fordi det er så mørkt og gråt udenfor.

Et almindeligt smartphonekamera kan nok tage gode billeder, men uden lyssætning kan det være svært at tage virkelig gode billeder, og den slags har de færreste jo ved hånden. Dog er det vigtigste for en god performance på Instagram netop et billede med korrekt lyssætning (og mange andre ting som popularitet og den slags, som desværre ikke kan fixes med en app), og selvom performance ikke er det vigtigste i verden, og man bare gerne vil vise sine billeder til de nærmeste, er denne her anbefaling til dig, der går op i æstetik og gerne vil have det bedste ud af dine billeder.

Billede, der er taget en grå eftermiddag i oktober har post-redigering fået et forårsstrøg over sig. Om man finder farverne for redigerede er en smagssag, og dette kan nemt justeres i appen, men lystilførelsen giver billedet noget essentielt og gør det brugbart hvor det før fremstod udvisket og kedeligt.

Appen VSCO er den app, du mangler hvis du er glad for Instagram, men finder mange af filtrene for overredigerende, og de forskellige redigeringstools alene utilstrækkelige. VSCO har et hav af filtre. Nogle af dem er, ligesom Instagrams, meget virkelighedredigerende, men der er så mange forskellige, at du helt sikkert vil finde et, der falder i din smag.

I øvrigt gemmer appen de tools/filtre, du har brugt, så du aldrig igen skal have fat i diverse Post It’s-sedler, hvor du har nedfældet det.

VSCO’s redigeringstools alene kan dog gøre virkelig meget godt for dine billeder og ofte, er det slet ikke nødvendigt med et filter, som tilfældet er med billederne i denne artikel. Billederne her har blot fået tilsat lys, forskellige grad af varme på hvidbalancen og lidt kontrast, der modsvarer det kunstigt tilsatte lys.

Appen er også brugbar, hvis du vil bruge dine billeder til andet end Instagram og fx ønsker at forstørre og fremkalde dem. Det kræver nemlig ikke blot, at billederne er af en vis kvalitet og opløsning, men også at redigeringen/filtrene, der efterfølgende er brugt, er det.

Jeg ved det af erfaring, da jeg selv har fået fremkaldt billeder med Instagramsfiltre, og resultatet var langt mere redigeret og kunstigt i virkeligheden på glittet papir, end det så ud på mit eget Insta-grid.

Denne jul har jeg igen bestilt alskens billeder fra året der gik (denne gang med VSCO og andre redigeringsapps), og der er en kæmpe forskel ikke bare i kvalitet – men også i udtryk.

Et eksempel på et billede, hvor redigering kun i meget lille grad var nødvendig. Billedet er i forvejen så lyst, at et filter ville overgøre udtrykket, hvorfor det kun er ændret ganske lidt.

Det kan være svært at se sig udover et bestemt udtryk, men jeg lover dig, at du i fremtiden, når du kigger tilbage på dine billeder, (både dem på din egen profil og også det billede, du gav dine forældre i julegave for år tilbage) vil du være langt gladere for dem, der ikke er så gennemredigerede og tydeligt udtrykker en bestemt Insta-æra. Lidt ligesom den måde vi i dag har det med billeder foreviget med diverse Snap Chat-filtre med hundeører og tunge hængende ud. Eller mom-jeans.

Appen fås både til IOS og Android og er abonnementsbaseret, med enkelte tools gratis tilgængelige. Mange gode redigeringsapps koster lidt at bruge, men til gengæld får du også langt større glæde af dine billeder, virkelig gode- og altid ved hånden-redigeringsredskaber og slipper for irriterende reklamer. Happy ‘gramming’!

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 15 =

3 Comments
  • Among Us Pc
    juni 25, 2021

    Tak for deling, god artikel.

  • Norma Silva
    juli 8, 2022

    Thank you for sharing you can download Minecraft APK completely free here download here

  • Roms
    september 8, 2022

    Tak for at anbefale dette spil til mig. Jeg kan godt lide din artikel, den hjælper mig til at forstå flere ting, jeg ikke ved.