Apps, spil og brætspil mens du venter på at åbne julegaverne

af

Der findes intet værre end at vente på, at julegaverne må åbnes. Så her er en håndfuld computerspil og brætspil, som kan bruges til at dræbe den forfærdelige ventetid. Og måske også underholde lang tid efter juleaften.

Fuldkommen genialt og vanvittigt gådespil til iOS

Progress to 100 fås til iPad og iPhone og koster 25kr.

“Progress” er 2015’s underligste spil, du kan hente til din iPhone eller iPad. Inden for få minutter ender du med at have din næse presset mod skærmen samtidig med, at du tilter den op imod loftet og får læst en Wikipedia-artikel om skyer højt for dig. Jep. Skyer.

ten

P

rogress to 100 består af 100 forskellige gåder, som alle gør brug af dit device på den ene mere skæve måde efter den anden, for at du kan løse dem. Det starter med små ting, som at røre ved skærmen, røre bestemte steder og senere til at dreje skærmen rundt omkring dig eller sætte din næse op på den. Det er et skævt og skørt spil, der virkelig føles som noget originalt og nyt. Noget man aldrig har set før.

Efter hver eneste gåde, sidder man efterladt med følelsen af at have været vidne til en genistreg. Det er utroligt vanedannende at komme igennem alle gåderne og specielt de gåder, som volder problemer. Hvor hele familien kan samles om at gøre dumme ting med skærmen. For måske skal man kaste med telefonen for at løse gåden?

slalom

Måske skal man slikke på den? Gåderne er fantastiske og geniale, og så er det hysterisk morsomt at se andre spille Progress. Så når du er færdig med det, så aflever det til et familiemedlem og få et godt grin.

 

Skab fred hos alle børnene med 4-spillers Zelda eventyr

The Legend of Zelda: Tri Force Heroes fås til Nintendo 3DS

The-Legend-of-Zelda-Tri-Force-Heroes-Free-eShop-Download-Codes

Zelda-serien har hidtil typisk kun været til dem, som vil sidde alene og gå på et storslået eventyr som helten Link i kampen mod mørke kræfter. Men det skal være slut nu! Det nyeste Zelda-spil er nemlig bygget til, at blive spillet af tre spillere én gang. Hver person spiller som en version af helten “Link” og skal sammen gå ind i forskellige huler, hvor fjender skal bekæmpes og gåder løses.

Fordi du altid har to ekstra personer med dig (du kan også spille alene, og styre alle tre selv), så er mange af spillets gåder bygget op om, at I skal samarbejde. Enten skal i hoppe op på andens skuldre for at nå et højt område på banen. Andre gange skal to personer hjælpe den tredje hen over et område, så en knap kan aktiveres og alle tre kan komme videre. Der er mange gåder at finde i Zelda, og det giver spillet en god dybde, hvor kommunikation bliver lige så essentiel som ens evne til at svinge et sværd og slå monstre ihjel.

tri-force-heroes-cross-dressing-link

Udover at samarbejde, så er en stor del af spillet også det at klæde sig ud. Afhængigt af hvilket tøj du tager på, så får du forskellige fordele. Noget tøj giver dig flere pile at skyde med, andet giver dig flere bomber, og sådan fortsætter det. Det bliver næsten lige så vanedannende at indsamle forskellige tøjdele, som det gør at gennemføre spillets mange baner.

Zelda Tri Force Heroes er et spil, der er sjovt både alene og med venner eller familie, og er en sikker vinder i timerne op til juleaften.

 

 

Et fortryllende smukt eventyr, der varmer helt ind i hjertet

Kings Quest fås som en digital download til Xbox One, Playstation 4, Xbox 360, Playstation 3 og PC. Første episode koster 75kr

Kings_Quest_E3_Screenshot_2_1434444864

Hvis der skal skrues helt op for hyggen, så skal du hive fat i Kings Quest. Et herligt eventyr om den ikke altid elegante helt Graham, der må gå så grueligt meget igennem, før han kan tage kongekronen på og kalde sig konge.

Spillet blander gåder og udforskning af områder med humørfyldt historiefortælling, hvor du møder et hav af forskellige personer, som alle skal bruge din hjælp eller tager med dig på dit eventyr.

KQ_TCC_Screenshot_4_1435671218

Og netop eventyr er, hvad Kings Quest er. Det føles som en levende historiebog med nærmest malerisk udseende, farver og stemning. Det er en fryd at se på, uanset om du er den, der styrer Graham eller bare kigger på og kommer med tilråb til, hvordan de forskellige gåder skal løses. En stor del af Kings Quest går med gåder og dialog med alle de væsner, du møder under dine eventyr. Mange af de beslutninger, du tager i samtaler med dem du møder, vil påvirke historien, som den foregår og skabe et helt unikt eventyr.

Kings Quest er et fantastisk spil, der virkelig formår at fange hele eventyrånden. Det føles som et interaktivt klassisk litterært eventyr og er magisk fra start til slut. Dets unikke blanding af gåder og actionsekvenser giver det præcis de temposkift, der gør, at spillet ikke er til at slippe. Plus at de fleste af spillets gåder kan løses på mere end én måde, så det er muligt at angribe hele spillet præcis, som du ønsker det.

Kings_Quest_E3_Screenshot_3_1434444866

Spillet er inddelt i fem episoder, og lige nu kan du købe og hente de første to episoder – så kan du også nå at blive færdig med det, inden juleanden serveres. Og så kan du i øvrigt glæde dig til de resterende episoder i løbet af 2016.

 

Kattekillinger og eksplosioner bliver aldrig kedeligt

Exploding Kittens fås bl.a. på Amazon og koster 165kr

Hvis det skal være mere analogt, så er Exploding Kittens en fantastisk måde at fordrive timerne op til juleaften og rigtig meget af tiden i dagene efter. Spillet kan bedst beskrives som en moderne fortolkning af den gamle klassiker Sorte Per. Hver spiller sidder med fem kort på hånden, de kort kan forskellige ting som at lade dig se de tre øverste kort i bunken, der ligger i midten af bordet.

catcards

For i den bunke ligger der en håndfuld eksploderende killinger, og hver person har på hånden kun ét kort, der kan afmontere en eksploderende killing. Bliver det opbrugt, så ryger du ud af spillet, hvis du trækker endnu en eksploderende killing. Så at have kort, der lader dig se de tre øverste kort i bunken, kort der lader dig springe din tur over eller bytte kort med en modstander bliver uundværlige i kampen om at overleve de eksploderende killinger.

Spillet tager ti minutter at lære, og bagefter er der timevis af underholdning at finde. Spillet starter ret simpelt: Man samler kort op, afmonterer killinger og spiller det lidt tilfældigt. Men efter en håndfuld runder med de samme mennesker, så begynder det psykologiske spil med hinanden, specielt når du får muligheden for at vælge hvor som helst i bunken, du vil placere en eksploderende killing. For ligger du den øverst? Måske andenøverst? Det vokser hurtigt til at blive et spil, der foregår lige så meget på bordet som i hovedet på deltagerne.

Exploding Kittens er en fantastisk måde at få ti minutter eller to timer til at gå.

 

Skæv samling af quizspil der kan skabe, og ødelægge, den gode julestemning

Jackbox Party Pack 2 fås som digital download til Xbox One, Playstation 4, PC og Mac for 200 kr.

Skal familien samles og underholdes, indtil pakkerne skal åbnes (eller hvis de skal underholdes bagefter), så er Jackbox Party Pack 2 det spil, du skal hive fat i. Det er en samling af fem forskellige spil, som spænder over en masse forskellige genrer, som ordspillet “Fibbage”, hvor det gælder om at opfinde en løgn til slutningen af en historie om en kendt person eller et fact fra verdenshistorien. Her gælder det om at få resten af deltagerne til at pege på din løgn som den faktuelle sandhed, og sådan går det frem og tilbage, indtil en vinder findes.

Der er også fire andre spil, blandt andet “Bidiots”, hvor du både skal tegne og byde på kunstværker og tjene flest mulige penge i et spil, der handler om at bluffe og aflæse dine modstandere.

Alle spillene i Jackbox Party Pack spilles med din mobiltelefon. Der er ikke krav om controllers eller andet udstyr. For at være med, skal man bare have en tablet eller mobiltelefon, gå ind på jackbox.tv og skrive en kode, og så deltager man. Til de fleste af spillene i Party Pack 2 kan der være otte deltagere og op til 10.000 ekstra onlinetilskuere – skulle den udvidede familie være med.

TJBPP_PS4Game_WNG_Screen09_EN

Jackbox Party Pack 2 har en masse god variation, og det er super nemt at forstå de enkelte spil og få flere timer til at gå med at råbe af hinanden og have det voldsomt sjovt med spillene, fordi de handler lige så meget om det, der foregår på skærmen som det, der sker i sofaen mellem hinanden.

Med Jackbox Party Pack 2 er der sikret familieskænderier til langt ind i det nye år.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *