BOOTCAMP-TRÆNINGSAPP

af

Har du altid drømt om hård militærtræning på GI Jane-måden? “Træn med forsvaret” er en ny og populær træningsapp udviklet af det danske forsvar!

D

et er Forsvarets Sundhedstjenestes Center for Idræt, der har været med til at udvikle app’en, der kan få dig i form som en soldat, så den er lavet af folk, der virkelig har styr på det der med træning og kondi.

Du har mulighed for at vælge forskellige former for træning, såsom styrke- eller kondiprogram, et personligt 8-ugers program eller bare gå på opdagelse i de mange forskellige øvelser.

Øvelserne bliver godt beskrevet både med video, tekst og illustrationer, så man mindsker risikoen for at lave øvelserne forkert.

Jeg er især vild med øvelsesbiblioteket, der indeholder forskellige kategorier – core, kondi, styrke og cirkel. Vælger man cirkeltræning, kan man vælge mellem programmer, der varer mellem 12-32 minutter.

Det personlige 8-ugers program bliver automatisk lavet til dig, efter du har gennemgået en række øvelser, men enkelte kræver ekstra remedier, såsom en sandsæk. Og netop sandsækken er et lille minus er ved app’en, da nogle nogle af øvelserne måske ikke er lige sådan at udføre hjemme i stuen. Jeg har i hvert fald ikke en sandsæk liggende. Alternativt må man ty til sit lokale fitnesscenter eller finde på andre kreative løsninger, da flere øvelser kræver vægtstang, bold eller bænk.

Til gengæld er app’en ganske gratis og på dansk i modsætning til mange af de andre træningsapps der efterhånden findes. Hent den her til Android og til iPhone.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *