DE 15 BEDSTE APPS OG SITES TIL REJSEN

af

A

f Christiane Vejlø

Skiferie i Verbier, vinterferie i Thailand, påsketur til Rom, weekend i New York eller sommerferie i sydfrankrig?

Hvor end din næste tur går hen kan du hente 15 helt uundværlige digitale tips til turen. Hvordan undgår du turistfælderne? Hvordan slipper du får kedsomhed på en 10 timer lang flyvetur? Og hvordan finder du den helt perfekte ultra-hippe cocktailbar? Elektronista redaktør Christiane Vejlø deler sine bedste digitale rejsetips, og det er apps, sites og gadgets som vil spare dig både penge og tid- og hjælpe dig med at få endnu mere ud af din tur. Gå ikke glip af de udvalgte rejseguldkorn.

Jeg elsker at rejse og har altid gjort det rigtig meget. Både privat men også som en del af mit arbejde. En rejse starter som regel på den samme måde.  Når jeg ved hvor jeg vil hen, finder jeg som regel billetterne gennem Momondo.com eller Kayak.com Sites som søger hele nettet igennem efter de billigste billetter.

Så går jeg på Tripadvisor.com og søger på den by jeg skal til for at finde et godt hotel. Her er det brugerne som anbefaler hotellerne og billederne giver et meget ærligt billede af det sted man rent faktisk kommer frem til.

Gode cocktails i New York med hjælp fra Asmallworld.org

Når jeg kommer tættere på rejsen spørger jeg ud på både Facebook og Twitter for at høre, om nogle i mit netværk har været på destinationen og kan anbefale en oplevelse eller en restaurant. Hvis jeg f.eks. skal på forretningsrejse i en storby, og jeg vil finde en af de bedste restauranter eller en cocktailbar til et møde, så går jeg typisk på Asmallworld.org som er et community af meget kosmopolitiske brugere, der som regel har godt tjek på hvilket sted, der er værd at komme lige nu og med tips til hvordan man får bord.

Før jeg rejser skriver jeg som regel min tur ind i Tripit.com så kan min kontakter se hvilken by jeg er i, og jeg kan følge dem. Måske kan vi endda mødes, hvis vi er i samme by.

Jeg husker også at få downloadet nogle ekstra bøger til min Kindle app på iPad, så jeg har læsestof til flyveturen.

Palle Alene i verden er god- også på iPad

Jeg sørger selvfølgelig også for at have lagt nogle film, bøger, musik og spil ind til min datter. Det kunne f.eks. være Palle Alene i verden som app eller det virkelig sjove Plants versus Zombies spil.

Dagen før jeg rejser tjekker jeg altid ind over nettet. Både for at få en god plads i flyet, men også for at slippe for at stå i kø i lufthavnen. På selve dagen bruger jeg en app fra CPH Airport, som sender en sms, når man skal gå til gaten.

Hvis jeg rejser med min mand og min 3 årige datter pakker vi to mobiltelefoner, en laptop, en iPad, to MP3 afspillere, tre par høretelefoner, en dvd afspiller, et videokamera og et kamera og selvfølgelig ladere til det hele og en adapter til den lokale strøm. Det kan bestemt også gøres mindre.

Find en café med et godt og gratis netværk

Før jeg slukker mobilen i flyveren slår jeg data fra, for at undgå en kæmpe regning, når jeg ankommer. Jeg henter kun mails og går på Facebook og twitter, hvis jeg er på et wifi netværk f.eks. på Starbucks eller på et hotel. Hvis jeg skal være længere tid et sted, køber jeg et lokalt taletidskort. Viber er også en god app som gør det muligt at lave gratis telefonopkald til hele verden, så længe man bare er på et trådløst netværk.

I mine år som backpacker har jeg altid været meget glad for Lonely Planet guides. Nu henter jeg dem bare som Lonely Planet apps til min smartphone i stedet for at slæbe mig en pukkel på med det ekstra kilo, sådan en bog nemt kan veje. Da jeg er totalt madglad er jeg altid på udkik efter det bedste spisested i nærheden. Til det bruger jeg app’en Foodspotting, som altid kan guide mig til mit næste gode måltid.

Nostalgi-look med Hipstamatic

Når jeg ikke gider slæbe rundt på mine kameraer bruger jeg mobilkameraet med app’en Hipstamatic, som giver et lækkert Polaroid-agtigt look til ferieminderne.

Hvilke apps og gadgets bruger du til at gøre ferien billigere, bedre og sjovere?

5 Svar
  • Christina
    juni 13, 2011

    Super gode links, bruger selv en del af dem, men fik da lige et par nye, tak for det:-)

  • christiane
    juni 13, 2011

    Tak skal du have :-) Hvis du har nogle vi har overset, så må du endelig dele dem.

    Bedste hilsner
    Christiane

  • Helene
    juli 3, 2012

    -elsker de er updates på gennemprøvede apps fra en lidelsesfælle udi elktronisk female nørderi! TAK. Keep up the good stuff.

  • Cecilie Gaarde
    juli 3, 2012

    Tak for de gode tips :) Jeg har prøvet Foodspotting tidligere. Kunne rigtig godt lide designet, men på det tidspunkt fik jeg ikke så meget ud af den herhjemme. Er den bedre at bruge i udlandet? Eller måske den bare er blevet bedre generelt? :D

  • Homeraript
    februar 17, 2018

    At the lessons Naples offers for that public it is possible to play in the instruments coming from a variety of European manufacturers. Going shopping was one in the favourite “hobbies” for girls all over the world, however they decide on other things.
    If you are facing this kind of situation, you need to have flash animation integrated into your website that is useful as well as appealing for online visitors. Some commercial licenses have strict contract conditions, for example it might state that you are just allowed to sell around 4,000 songs using that specific beat.
    directed by Mike Nichols, every couple of years Mike and I run into the other and compensate for our lives. I didn’t want to neglect the way my oldest daughter utilized to stand out her tongue or way my youngest son used to love wearing his daddy’s baseball caps over his head.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *