En tidssluger-app for stave-orme

1 Min læsning

Hvis du var en af dem, der slettede Wordfeud fra din smartphone i sin tid, fordi du havde svært ved at holde fingrene fra app’en, så skal du passe på med Wordbase…

wordbase-mastheadWordbase er et strategisk ordspil, hvor man skal orme sig frem mod sin modspillers baglinje gennem en slagmark af bogstaver. Ved at forbinde bogstaverne (i korrekt stavede ord, naturligvis) danner man ordslanger gennem bogstavpladen, og den, der først får slanget sig igennem spillebrættet og når frem til modspillerens base på den anden side, har vundet.

Men det gælder om at tænke strategisk: Man kan afbryde sin modstanders slanger undervejs ved at skære dem over med sine egne ord, og ofte kan det sagtens betale sig at modstå fristelsen til at blære sig med et langt og lækkert ord på tolv bogstaver og i stedet bruge energien på at ødelægge modstanderens fremskridt med et enkelt velplaceret DOG eller VÆK.

wordbase - bogstaver

Man kan spille mod tilfældige eller mod sine facebookvenner.
Og er det opslugende? Ja! Hvis du havde svært ved at lægge Wordfeud fra dig, kan det her sagtens blive din nye tidssluger.

Spillet er gratis på App Store. Medmindre du bliver så opslugt, at du er NØDT til at have gang i mere end to spil af gangen. Så kan du købe en premium-version på 19 kr.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 − two =

No Comments Yet.