FÅ BEDRE SØVN MED SLEEPCYCLE

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Vi ved allesammen at det er en god idé at gå tidligt i seng og få mindst 8 timers søvn. Men hvad kan vi egentlig ellers gøre for vores søvnkvalitet? Vi har testet app’en som fortæller dig hvordan du sover og vækker dig når du er mest klar til det.

Sleepcycle er en app der rider lidt på trenden om at måle alt muligt omkring kroppen. Det man også tit kalder quantified self- altså det målbare menneske. Hvor andre apps ser på kalorieindtag eller hvor mange kilometer vi løber, så måler sleepcycle app’en vores søvn. Du fortæller app’en at du er ved at lægge dig til at sove, så lægger du din mobiltelefon på madrassen ved siden af dig.

Mens du sover holder app’en øje med dine mikrobevægelser, og kan dermed følge dit søvnmønster. I løbet af natten sover vi nogle gange dybt og roligt andre gange er vi tættere ved en vågen tilstand, f.eks. hvis vi lige retter på dynen eller vender os. Det noterer Sleepcycle, så når du vågner har du et fint overblik over nattens søvn.

Men ikke nok med det. Sleepcycle hjælper dig også med at vågne på den allermest hensynsfulde måde. Du sætter app’ens ur til at vække f.eks. mellem 7 og 7.30. Så vækker den dig når du alligevel er tættest på vågen tilstand. Selv vækketoner med navne som warm breeze, forest glade, morning mist og sunrise af den helt blide slags, som sørger for du nærmest bliver nusset vågen.

Sleepcycle findes i Apples appstore og koster sølle 6 kr. Det er ikke umiddelbart lykkes mig at finde noget tilsvarende til Android, men hvis du kan anbefale en lignende Android app, så smid endelig en kommentar herunder.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one × one =

6 Comments
  • Karina
    november 17, 2011

    Har testet appen. På målingsområdet, hvilket var mit formål med at købe appen, fejler den helt og aldeles.
    En nat hvor jeg vågnede omkring de ti gange, og var ude af sengen halvdelen af gangene, registrerede den fuldstændig uforstyrret søvn. Så på det punkt, er den helt og aldeles -Useless!

  • Helle
    november 18, 2011

    En lignende meget anbefalet android-app (har dog ikke selv prøvet den, men har kun hørt godt om den) er Sleep as Android, der kan findes på Android Market her:
    https://market.android.com/details?id=com.urbandroid.sleep
    (og tak til Søren, der fandt linket hurtigere end mig)

  • Molly
    november 19, 2011

    Har kørt sleepcycle over en periode – min eneste konklusion er at den IKKE registrere noget som helst rigtigt! Jeg er ofte vågen og ude af sengen flere gange om natten, men uden at app’en registrerer det :-(

  • Peter
    november 24, 2011

    App’en er af rigtigt mange blevet konkluderet som værende lidt af en tilfældighedsgenerator/snydepels.

    Læste på en blog for nyligt (mener det var en inde fra http://www.quantifiedself.com), der havde ladet sin telefon ligge på sengebordet en nat med sleepcycle aktiveret og dagen efter havde den alligevel en masse tal at præsentere for, hvordan han havde bevæget sig i sengen i løbet af natten.

    Tror ikke på den. Så hellere give Jawbone UP, Wake-Me eller FitBit chancen.

  • Gita Street
    januar 18, 2012

    Tak for tippet. Det skal helt sikkert afprøves! :-)

    Den Android App, som der blev linket til er en 14 dages prøveversion, så jeg prøver lige en der hedder “Sleep Bot Tracker Log” først, da den er gratis.

  • Mikael Thorborg
    april 17, 2014

    Sleep Bot virkede meget dårligt på min android-mobil.
    Sleep as Android fungerer fint og virker seriøs, med mange interessante muligheder.