Få et sundt 2014 med disse apps og gadgets

af

Har julen været god? Måske for god? Kickstart et aktivt 2014 med disse motions gadgets og apps.

fitbit-flex

V

i har samlet tre forskellige måder du kan få et sundere 2014, uanset om du vil ud og løbe, dyrke motion i stuen eller bare være sundere generelt.

Få tal og struktur på dit nye bedre jeg med FitBit

Vi siger alle sammen, at vi gerne vil dyrke noget mere motion i det nye år. Men ville det ikke være rart med lidt bevis for, at dit nyt jeg faktisk findes?

simple.b-dis-png.hb76d190651c5b914c0d3c3eddd1735f8

Med FitBit Flex kan du holde styr på alt hvad du laver. Flex overvåger hvor mange skridt du tager hver dag, om du løber, går eller sidder ned. Det hele bliver så samlet i en app, hvor du kan se din egen daglige progression, men også sammenligne din aktivitet med vennerne omkring dig.

Modsat de fleste andre aktivitets dimser, så bor Flex ikke i bukselommen (hvor den så dagen efter kan findes i bunden af vaskemaskinen fordi du glemte at tage den op). I stedet sidder den elegant om håndledet, som var det et lille ur eller armbånd. Det gør ikke bare, at den er nemmere at huske men også at den forsvinder fra din hverdag. Den er der bare.

Når dagen så er gået, kan du på FitBits hjemmeside, eller på din app, se hvordan din dag er gået. Fik du gået nok? Eller skal du finde et ekstra sæt trapper til i morgen?

FitBit Flex fås til 799. kr.

Få motionscenteret hjem i stuen med Wii Fit U

Vil du helst undgå at komme ned i et et træningscenter, og er du ikke typen der vil ud og løbe udenfor? Skal motion også gerne være lidt sjovt? Så er her en underholdende og afvekslende måde at få smidt nogle kalorier på.

wii-fit-U

 

Wii Fit U lader dig sammensætte det træningsforløb, der passer bedst til dig uanset om det er vægttab, muskelopbygning eller bare en god omgang yoga du trænger til. Wii Fit U gør også meget ud af, at du har den rigtige kropsholdning, og vil løbende teste dig for hvordan din generelle sundhed er.

Spillet har en masse forskellige træningsprogrammer som du kan lave, enten uger, måneder eller bare enkelte sessions. Der er en masse variation, og også øvelser forklædt som små spil, så det hele ikke løber op i “rigtig træning”. Med i pakken følger også en lille skridttæller, så du kan samle alt din daglige aktivitet i Wii Fit U.

Spillet gør brug af Nintendos eget Balance Board, og hvis du allerede har et fra det gamle Wii Fit, kan du sagtens genbruge det her. Så skal du blot have skridttælleren og spillet som fås til 499,- 

Ejer du dog ingen af dele, kan du købe en samlet pakke med spil, balancebræt og skridttæller for 899kr.

Husker du at drikke nok vand?

At drikke rigeligt med vand er en af de vigtigste dele når det kommer til at leve sundt. Faktisk skal du drikke næsten tre liter om dagen.

handheld

Derfor er Waterminder helt fantastisk. Du fortæller app’en hvor høj du er, om du er mand eller kvinde og vupti. Så får du præcis hvor mange dråber vand du skal drikke hver eneste dag for at holde dig sund.

Alt det er jo godt nok, men for at hjælpe dig rigtigt igang så vil Waterminder faktisk også gøre opmærksom på sig selv i løbet af dagen, og spørge om du nu også husker at drikke vand (og faktisk diktere, og sige “drik vand nu”), så du ikke glemmer det.

Det er en simpel lille app, men at konstant blive mindet om at drikke vand hjælper med at etablere den sunde vane. Så kom igang!

Waterminder koster 7kr og fås til iPhone

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *