Få mere dybde i dine feriebilleder

2 Min læsning

Ferietid er billedtid. Focos hjælper dig med at få mere dybde i dine feriebilleder.

App’en Focos (fra focos.me) bringer dybde til dine billeder og får dine billeder op på et helt nyt niveau. Og er dermed med til at udligne gabet mellem konventionelle kameraer og telefonernes (dual lensed) kamera.

Med app’en får du en række muligheder for at bearbejde dit billede, herunder hvor i billedet du ønsker fokus skal ligge og dermed bringe mere dybde til billedet. Vel at mærke EFTER, du har taget billedet. Du får muligheden for på næsten (og kun næsten) professionel vis at tilføre de flotte og eftertragtede bokeh-effekter (skarpt motiv med sløret baggrund) til dine billeder.

Kun to krav for at få mere dybde

App’ens eneste to krav er, at billedet er taget med et ”dual lensed”-kamera (eksempelvis iPhone 7 og op), og at billedet er taget med kameraets ”Portrait”-mode. Bruger man appen til at tage sine billeder, ja, så håndterer den det for dig.

App’ens muligheder for at behandle dine billeder er næsten uendelige. Fra Basic – hvor du kan beskære og rotere dine billeder – til Aperture – hvor du får fuld kontrol over blændestørrelse, hvor i billedet fokus skal være, form på ”bokeh”-effekten og meget andet.

Læn dig op ad de kendte producenter

Gør brug af udvalgte “linser” fra de kendte producenter

Derudover har Focos ”kopieret” flere kendte objektiv-producenters særlige egenskaber. Det giver mulighed for at tilnærme sig kendte mærkers særlige kendetegn – bl.a Leitz, Minolta, Leica. Du kan også vælge at producere dit eget look fra bunden.

Samme billede – 3 forskellige fokuspunkter

Pris: Gratis, dog 89 kr (alternativt 49 kr/år) for alle features i app’en.

Der er muligheder for mange timers leg med feriens billeder – både på ferien, og når minderne senere bliver genopfrisket. God fornøjelse!

Husk en app kan aldrig lave et supergodt billede, fundamentet skal være i orden, så brug tid på at finde de rigtige motiver!

Læs også: GØR DIN MOBIL TIL ET SUVERÆNT KAMERA MED SNAPSEED

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 4 =

1 Comment
  • Laust Rasmussen
    august 27, 2018

    Har brugt den her app i noget tid, og jeg er helt vild med den. Den kan bare dét mere end eksempelvis Instagram.

    Adobe Lightshot kan dog også anbefales!