KAROLINES KOGEBOG PÅ MOBIL

2 Min læsning

Af Sidsel Birkholm Madredaktør

Hvem kender ikke de små husstandsomdelte hæfter fra Karolines Køkken med koen Karoline som frontfigur, der har stået og prydet enhver kogebogsreol siden halvfjerdserne?

Karolines køkken har nu fulgt succesen op med også at lave en app, der hedder Karolines Køkken – Kogebogen, som hjælper dig med at finde løsningen på spørgsmålet: Hvad skal du spise i aften?

Alle opskrifterne er enkle dagligdagsretter, der er nemme at gå til og for den kaloriebevidste er ernæringsindholdet regnet ud for alle opskrifter. Derudover er der oplysninger om hvor lang tid det tager at lave retten og om den er fryseegnet.

App’en består af opskrifter i en række kategorier som Forretter, Hovedretter – fjerkræ, Desserter, Brød, boller, Kager og Salater. Vælg for eksempel en opskrift som Rødkålssalat med pærer som tager 45 minutter at lave og har en samlet ernæringsindhold på 16000 KJ for seks personer eller Kærlighedspasta med røget laks og stenbiderrogn bare til dig og din kæreste, som kun tager 30 minutter at lave og har et kalorieindhold på godt 5000 KJ.

Markér dine yndlingsopskrifter ved at klikke på det lille hjerte, så du nemt kan finde den igen under menupunktet Mine favoritter.

Læs mere om Karolines Køkken inde på Arlas hjemmeside hvor du også kan downloade pdf filer af de klassiske Karonlines kogebøger.

App’en er kun lavet til iPhone, men er på tegnebrættet til Android i 2011 iflg. Arlas hjemmeside. Den kan downloades fra Apple App Store og er gratis at bruge. Alternativt kan man vælge deres browsing løsning ved at sende en sms med teksten ARLA til 1230.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 + fifteen =

1 Comment
  • Dorthe Geday
    august 22, 2011

    Hvordan pokker finder jeg den app i Apple App store? Lige meget hvad jeg søger på, kommer den ikke. Der er ikke noget der hedder “karolines køkken” som I ellers skriver den hedder?