Populær dating-app lancerer ny “grib nuet”-feature

3 Min læsning

Dating-appen Happn har lanceret en helt ny feature, der gør et møde i det virkelige liv endnu lettere.

Den populære dating-app Happn har på verdensplan 17 millioner brugere og er på få år vokset sig til den største spiller inden for sit felt. Happn er den dating-app der lader sine brugere komme tættest på det naturlige kærlighedsmøde, idet den via geopositionering hjælper med at finde de mennesker, vi tidligere har passeret i det virkelig liv. Med lanceringen af den nye feature vil Happn gøre dette møde endnu lettere.

Happn har lanceret den nye funktion “See you there”, der skal få brugerene til at spontan-mødes til sjove aktiviteter, når det lige passer ind i hverdagen, eller brugeren har nogle timer foran sig, som med fordel kunne deles med en anden.

“See you there”-funktionen giver Happns brugere muligheden for at tilkendegive, hvad de har lyst til at lave de kommende fire timer – det kunne ex. være at mødes til en kop kaffe, løbe eller se en film i biografen. Den nye funktion tages i brug ved at trykke på den såkaldte “tilgængelighedsknap” nederst i midten på app’ens startside. Derefter kan brugeren gøre en selvvalgt aktivitet synlig for andre, der herefter kan ses på dennes tidslinje. Dem, hvis veje tidligere har krydset hinanden, kan nu se, hvem der er tilgængelige til en bestemt aktivitet, men det kræver naturligvis et match, førend der kan laves en aftale om at mødes.

 

happn_see.you.there

 

Elektronistas umiddelbare vurdering af den nye feature er positiv, idet vi forestiller os, at denne feature vil kunne hjælpe til, at tage det “desperate” ud af processen op til et fysisk møde.

Flittige brugere af datingapps vil vide, at det er særdeles energikrævende at date, og at god ‘skriftlig kemi’ aldrig nogensinde er en garant for, at det slår gnister i virkeligheden. Derfor er det netop en fordel at kunne mødes til et uforpligtende setup, hvor begge parter har bedre mulighed for at se hinanden an, men undertiden kræver det en del skriven frem og tilbage førend én tager initiativet til et møde i det virkelig liv.

“See you there”-funktionen integrerer onlinedatingverdenen og nuet på en måde, vi ikke har set før og giver appens brugere mulighed for at tilkendegive deres tilgængelighed, uden at det kommer til at virke desperat. Vi forestiller os også, at funktionen vil være nyttig i forbindelse med rejser, hvor brugeren måske ikke i samme grad som normalt, har uanede mængder tid til at skrive med en anden bruger før et evt. møde. Ligeledes åbner denne nye funktion i højere grad end tidligere op for muligheden for, at møde nye venner og altså ikke kun potentielle dates. Dette formål har Happn ikke selv direkte tilkendegivet i forbindelse med lanceringen, men den flittige Happn-bruger vil allerede nu have opdaget, at Happens logo er ændret fra at være to hjerter, til to diskrete pile der, der passerer hinanden.

Lanceringen af den nye feature  sker direkte efter flere andre populære funktionslanceringer, der giver brugeren af Happn mulighed for at oprette en mere personlig datingprofil:  Ex. kan Voice-funktionen bruges til  at optage og sende op til et minuts lydklip, og med Spotify-tilslutningen  får brugere mulighed for at sende sange til hinanden eller tilføje sange til deres profil med det formål at formidle egen musiksmag.

Happn er tilgængelig i App Store, Google Play og Windows Store og er, sammen med Tinder, den mest benyttede dating-app i Danmark lige nu.

happn_see.you.there.2

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 + six =

No Comments Yet.