Scan visitkort direkte til telefonbogen

af

H

vis du synes, Evernote er smart, så vil du måske også synes godt om Evernotes nyeste app-skud på stammen: Scannable. App’en gør arbejdet med dine venner og kollegaer endnu nemmere end før og har nogle ret smarte funktioner.

 

Hvis du ikke allerede kender Evernote og som jeg selv ser det som en ret uundværlig del af hverdagen både privat og professionelt, så var det måske på tide at forenkle måden du arbejder og deler informationer på. Kort fortalt kan du med Evernote lave forskellige notesbøger. som kan deles med venner, familie, kollegaer osv. Man kan også klippe indhold direkte fra browseren ind i en notesbog, hvis det er noget, der skal huskes til senere, og alt kan tilgås både fra telefon, tablet og computer ved at logge ind på din konto.

Skærmbillede 2015-01-09 kl. 12.45.53Nu har Evernote lavet app’en Scannable, som egentlig bare er en mulighed for at scanne dokumenter, kvitteringer og alt muligt andet direkte fra din telefons kamera. Der, hvor den bliver lidt mere end en bare en scanner, er, når den tilpasser dokumentet til skærmen, forbedrer kvaliteten, genkender visitkort og gør dem til en kontakt i din telefon med den fornødne info og billede af kontakten fra LinkedIn.

Hvis du ikke vil bruge Evernote til at dele, så er der flere muligheder for at dele på andre måder eller gemme som foto direkte på din telefon. Hvis du er ejer af en ScanSnap Scanner fra Evernote, kan du med app’en skabe direkte kontakt til den med WiFi.

 

1 Svar
  • Anne Lindberg
    februar 2, 2015

    Med hensyn til visitkort, tjek Flextown, et lille dansk firma der laver visitkort, i plastic som kan scannes direkte ind i telefonen

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *