SPIL APPBEFALING: SOL, SOMMER OG MORDGÅDER

2 Min læsning

Af Mikkel Winther

Den står på mordgåder og hårdt detektivarbejde i dette sjove og udfordrende spil til iPad og iPhone.

Layton Brothers

Velkommen i Mysterie Rummet, en særlig afdeling i Scotland Yard, der specialiserer sig i at løse mordgåder hurtigt og effektivt. Lederen af afdelingen er Alfendi Layton, og du er hans nyeste assistent, der er hans højre hånd i jagten på forbrydere der tror de er sluppet afsted med det perfekte mord.

Spillet indeholder ni forskellige mordgåder, og til hver mordgåde besøger du det enkelte gerningssted, som du kan udforske, lede efter bevismaterialet og afhøre de mistænkte. Når du så har samlet nok information til, at du kan udpege morderen, skal du igang med krydsforhøret.

370442_layton-brothers-mystery-room

Undervejs i forhøret skal du skyde huller i deres alibier med de beviser du har fundet, og det er en intens frem og tilbage kamp. Morderen vil slås for at gå fri, og argumenterer hårdt for sin sag. Forhåbentlig kan du følge med. Derfor er det vigtigt at se gerningsstedet fra så mange vinkler som muligt, og sørge for du har fundet alt hvad der er værd at finde.

Selvom mord ikke ligefrem er det mest muntre i verden, så er spillet med dets håndtegnede og smukke miljøer rigtig pænt, og føles til tider lidt som en TinTin film på den måde, hvor en let stemning bliver blandet med alvorlige emner.

Layton Brothers: Mystery Room er et super engagerende spil, og mordgåderne tager knap en halv time hver at løse, så de er perfekte til at blive arbejdet igennem på busturen eller til en lille pause i sofaen. Gåderne er godt sat sammen, og kan til tider være utroligt svære at regne ud – hvilket blot gør det endnu mere tilfredsstillende at sende skurken i fængsel.

Layton Brothers: Mystery Room er gratis og fås til iPhone og iPad.

De første to mordgåder er også gratis. Men vil du have resten af de i alt ni gåder, kommer det til at koste dig 32,-.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 13 =

3 Comments
  • sofie
    juli 8, 2013

    øv, det findes jo ikke til Android, ville ellers lige være en app for mig! i googles butik er der bare en der-henad-kopi lavet af nogle fans og med en opfordring til Layton Brothers om at lave den også til Android.
    har jeg ret i min fornemmelse af, at I pr definition satser mest på iPhone, måske fordi I regner os, der bruger Android, for så “seriøse” brugere, at vi ikke bruger tid til pjat som fx apps..? synes i hvert fald, der kommer rigtigt mange artikler om apps og programmer, der kun er til rådighed for Apples kundekreds… :,(

  • Mikkel Winther
    juli 8, 2013

    Hej Sofie,

    Primært tager jeg udgangspunkt i iOS spil, da det er min primære spilplatform. Jeg har selv en Android telefon, så jeg kender din smerte med apps :(

    Men heldigvis, så er flere og flere af de helt store apps begyndt at være på både iOS og Android. Men desværre, så er størstedelen af udviklerne stadig fokuseret på iOS markedet, og det reflektereres så over i de spil vi dækker.

    Det er en sølle trøst, men jeg skal prøve og hive fat i flere spil på alle platforme i fremtiden.

  • Mette
    juli 15, 2013

    Hej, jeg foretrækker app’en Murder Files i detektivgenren. Spillet foregår i en ærkebritisk lille by, hvor indbyggerne bliver myrdet for et godt ord. Man er der selvfølgelig for at opklare mordene, men undervejs kommer man igennem forskellige typer tests, som skal gennemføres på tid. Jeg foretrækker klart dette spil frem for Mystery Room, hvor der er lige lovlig meget tekst. Prøv det i sommerferien!(ved dog ikke om det fåes til android)