Spil dig gennem dine gøremål

af

Træt af din kedelige to-do-lister? Quest laver gennem gamification fuldstændig om på det. I stedet for en hverdag fyldt med kedelige lister, forvandles dine daglige gøremål og aftaler sig til en avatar, som får nye items, efterhånden som du avancerer til nye levels via gennemførte gøremål. Forvirret? – læs med nedenfor og bliv klogere på Quest.

Quest task app

Q

uest er egentlig bare en huske-liste-app som så mange andre, og så alligevel overhovedet ikke. Den kan det de fleste andre to-do apps kan, men så har den bare lige det der seje, nørdede, pixelerede og nostalgiske ekstra, som du ikke finder i alle de andre to-do apps.

Quest er bygget op omkring en fast avatar, som du sender ud for at ordne dine gøremål. App’en er relativt simpel, og trykker du øverst på skærmen, kommer du til dine forskellige huskelister. For at komme tilbage, trykker du i bunden af skærmen. Når du befinder dig på en af dine lister, kan du trække ned på skærmen for at oprette en ny quest, til højre for at gennemføre din quest og til venstre for at slette. Jo flere gennemførte gøremål – desto  flere point får du, og så stiger du i level.

Quest Task App

App’en er ikke kun til huskelister, som når du for eksempel mangler mælk eller æg, men også til aftaler, og app’en har derfor en kalenderfunktion. Denne tilgår du ved at trykke på din quest og tilføje et tidspunkt.

Når en quest gennemført, får du en ædelsten, og når du har samlet flere, stiger du en level. Giv ædelstenen et tap og opgraderer din avatar med et nyt item i form af våben, beklædning eller paryk. App’en kan placeres i din beskedfunktion som tilgås fra din startskærm ved at trække ned, og herfra kan du gennemføre gøremål og se dine indkøb.

Vi ser flere og flere gamification-elementer, som trænger ind i vores almindelig gøremål for at skabe en mere legende og ikke mindst fængende hverdag, og med sloganet Make Task more Fun, er stilen da også lagt for at spille sig gennem hverdagens triste og kedelige gøremål på en lidt sjovere måde. Se videoen herunder, hvis du stadig synes, at det hele lyder lidt spøjst.

App’en kan downloades i App Store og koster 16 kr.

6 Svar
  • Camilla
    marts 20, 2015

    Ser sjov ud. Mon I kunne skrive hvem der laver den??? For at søge på Quest i AppStore er som at lede efter en nål i høstak ;-)

  • Johny Woller Skovdal
    marts 20, 2015

    Det ser godt nok ud til at være pænt lavet, men er det ikke det samme som https://habitrpg.com/ gør, men hvor HabitRPG bare kan langt mere?

  • Stine
    marts 21, 2015

    Jeg kan desværre heller ikke finde den? Måske er link? Ser sjov ud!

  • Thomas Meyer Geertsen
    marts 21, 2015

    Bare søg: quest to do

  • Sia
    marts 21, 2015

    Ærgerligt den ikke findes til Android :(

  • Cille Bjerring
    april 24, 2015

    Beklager ventetiden, men nu er link tilføjet under videoen i indlægget.

    /Cille

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *