Spillappbefaling: Skæmmende alfer får dig til at råbe

2 Min læsning
Af Christiane Vejlø

Elf Scare er et spil hvor du  skal råbe så højt, at du bliver hæs. Jo mere pinlig situationen er jo bedre klarer du dig i spillet. Folkene bag regner med det bliver et verdensomspændende mega-hit.

Elf-scare-app

“Grundlæggende handler Elf Scare om, hvem der kan og tør råbe højest og længst, men på overfladen handler det også om, at vi er trætte af jul allerede fra september, og derfor er det fedt at råbe helt møgtosset af nisser, så de bliver bange og skvatter ned af en bro” siger folkene bag Elf Scare i en pressemeddelelse. De kalder sig samlet for Elf like teenspirit.

Spillet Elf Scare er ikke helt som man har set det før. Det er bl.a. anderledes fordi det kræver at spilleren overskrider egne grænser ved at råbe høj i forskellige situationer blandt andre mennesker. Spillet trækker på den effekt der opstår når man lige pludseligt stiller sig op og råber voldsomt ind i en telefon, uden at andre omkring spilleren nødvendigvis ved hvorfor, han eller hun råber. Folk begynder at hjælpe hinanden og stimler sammen om den, der råber, og hjælper til. “Vi aner endnu ikke, hvor det ender, men det går garanteret amok, og det bliver forhåbenlig på verdensplan” siger Elf bagmændene ambitiøst.

Spillet har ingen levels, men spillere skal udfordre hinanden til at spille spillet vilde steder, fx i en stillekupe eller til wimbledon-finalen. Herefter deler de videoen af deres bedrift og derved skaber de selv udfordringerne i spillet mellem hinanden. Desuden bliver scoren selvfølgeligt målt i spillet, og man kan således også konkurrere på High Elf Score.

Find Elf Scare indtil videre kun i Apples appstore.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 9 =

No Comments Yet.