Stag-elkedlen er Madam Blå i online udgave

2 Min læsning

Den nye Stag EKG-elkedel forbinder klassisk design med moderne funktioner. Via en app på mobilen kan man indstille vandtemperaturen til sin te eller kaffe helt præcist.

madam-blaa-2

Den ligner egentlig den gode gamle Madam Blå kande. I lidt andre farver og med nogle små moderne detaljer som f.eks. et varmeisoleret håndtag.

Men tag ikke fejl:

Den nye Stag EKG er en hypermoderne elkedel, som både te-afficionados og kaffekendere i stil med professionelle baristaer vil elske.

Via Stag EKG kan man nemlig styre vandets temperatur helt præcist og individuelt. For som alle kendere ved, må hverken kaffe eller te ikke tilberedes med kogende vand. Det bedste siges at være en temperatur lige under kogepunktet, men det korrekte antal grader afhænger af både tetype og kaffebønner.

madam-blaa-4

Med Stag EKG indstiller man den ønskede temperatur enten på et display på elkedlens fod – eller via en trådløs Bluetooth og en app på smartphonen. Glem alt om at gætte, hvor varmt vandet mon er i kedlen. Fremover kan man aflæse det helt nøjagtigt mellem 55 og 100 grader.

Stag’s design er klassisk og gennemtænkt:

Elkedlens tud har fået det elegante ”schwung”. Ikke kun, fordi det ser pænt ud, men også fordi den giver en bedre kontrol med, hvor meget vand der løber ud.

madam-blaa-3
Her er vandtemperaturen vist i Fahrenheit. Omskiftning til Celsius sker ganske nemt.

Håndtaget er isoleret og afvejet præcist, så elkedlen er i balance, når man bærer den fyldt med vand. Små detaljer – ja – men ting man vil sætte pris på, når man bruger Stag EKG.

Den moderne klassiske elkedel kan i øjeblikket forudbestilles via Kickstarter til priser fra 109 USD for den enkle udgave og 149 USD for udgaven med Bluetooth og app. Det svarer til ca. 775 og 1.075 kroner.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen − 16 =

2 Comments