TÆND KULLENE! GRILL APP TIL SOMMEREN

af

Madredaktøren glæder sig over sommervejret og har tændt for kullene med en lækker app fuld af grillmad.

A

f Sidsel Birkholm

Så er det ved at være tid til at få sat grillen frem og købt et par poser kul. Sommervejret er endelig på vej til Danmark og selv om det selvfølgelig er muligt at grille hele året rundt, er det trods alt hyggeligst om sommeren med et godt glas rødvin til.

Derfor har jeg da også fundet en app, der passer meget godt til formålet. Den hedder Grill-it! og er fyldt med gode opskrifter på lette grill-retter med oksekød, lam, skaldyr, kylling mv. Der bliver løbende tilføjet nye opskrifter.

App’en har et meget personligt touch, da opskrifterne er skrevet af tre amerikanske mænd, der virkelig brænder for at grille, hvilket afspejler sig tydeligt i opskrifterne. Mange af opskrifterne er også klart amerikanske, hvilket jeg synes er superspændende og meget anderledes. Jeg kunne derfor godt tænke mig at prøve at lave en menu bestående af Grillede rejer og kammuslinger glaceret med lime og ingefær. Derefter Kylling marineret med jalapenos og lime og til dessert må jeg forsøge mig med S´mores! som er fuldkornskiks, chokolade og skumbananer ligeledes vendt på grillen.

Grillingcompanion som står bag, har også et website grillingcompanion.com, hvor man ligeledes kan finde alle opskrifterne, men med download af app’en er det trods alt nemmere at tage sin iPad eller mobiltelefon med ud til grillen.

App’en er udviklet af GrillingCompanion og koster 6 kr. Den findes både i en specialversion til iPhone, iPad og Android. Vær opmærksom på at app’en er på engelsk og at opskrifterne er baseret på amerikanske mål.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *