UGENS SPIL-APP: TRYL ALT FREM VED TANKENS KRAFT!

af

A

Mikkel Winther

Alt hvad du kan tænke, og stave til, bliver virkeligt i spillet Scribblenauts, hvor kun din kreativitet sætter grænserne for, hvad der skal ske! Det er nærmest magisk!

Scribble-hvad for noget?
Hvad nu hvis du kunne trylle hvad som helst frem, hvad skulle det så være? Det er hvad du får mulighed for i spillet Scribblenauts, hvor du som den lille Maxwell, kan skrive et hvilket som helst navneord og så popper det frem på skærmen.

Og ja, det betyder også at du kan hidkalde Dracula og få ham til at slås med Julemanden.

Med din evne til at hidkalde hvad som helst, skal du løse en masse forskellige opgaver og gåder. Foreksempel er der en opgave, hvor du skal fjerne en bananskræl før skraldemanden kommer forbi.

Det kan løses på mange måder, og der er den “kedelige”, hvor du foreksempel skriver “skraldespand” og smider den deri, eller der er den sjove, hvor du skriver “sorthul” og hidkalder et alt opslugende sorthul, der fjerner skraldet for dig. Kun fantasien og ens evner med ordene sætter grænserne for hvad der skal ske.

Du kan bruge en jetpack sammen med en T-Rex
Det der gør Scribblenauts helt fantastisk er, at du kan få det lige så sjovt, som du selv vil have det. Spillet bliver en legeplads for din kreativitet, og er perfekt at dele med hinanden, hvor du kan spørge andre omkring dig, om deres idéer. Perfekt hvis man er samlet flere om en iPad.

Og så er det en rigtig god måde, at udvide ens sproglige evner på. Bemærk dog, at spillet kun findes på engelsk og tysk, desværre ingen dansk udgave lige nu.

Hvor finder jeg det?

Scribblenauts Remix findes på iPad og iPhone for 6kr. Der er også en ældre udgave på Nintendo DS, der dog ikke har samme indhold som denne udgave. Til gengæld har Nintendo DS udgaven dansk ordbog i sig.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *