Undgå dehydrering med Plant Nanny

2 Min læsning

Synes du også det kan være svært at huske at drikke nok væske?

nannyplant2

Af Anna Wedfall

Et gennemsnitlig voksen menneskekrop består af circa 65% vand. Det er altså mere end halvdelen af din krop! Det føles måske ikke sådan, men dine muskler er fulde af vand, der er væske i din underhud og mange andre steder.

Er vi bare en lille smule dehydreret, ryger vores produktivitet bemærkelsesværdigt ned. Vi tænker dårligere, vores kroppe bevæger sig mindre effektivt, og det værste er næsten, at vi ikke opdager det, før vi er meget dehydreret og føler os sløje. Det er altså livsnødvendigt at vi indtager nok væske.

Heldigvis kan din smartphone hjælpe dig med at huske at få dækket væskebehovet. Der findes mange apps, der vil informere dig om, at det er tid til at drikke noget, men favoritten er altså ”Plant Nanny” fra fourdesire.

Plant Nanny er den sødeste lille app på din telefon. Den minder meget om de gode gamle tamagotchis, som nogen måske husker fra deres barndom. Ligesom man skulle sørge for at pleje sin tamagotchi dagligt, så den ikke døde, skal man ligeledes sørge for at vande sin plante i Plant Nanny dagligt.

Man kan sætte app’en til at minde en om at drikke væske hver fjerde og sjette time. Den sender dig en push-meddelelse om at nu har planten brug for vand, og du burde også drikke noget.

Når du har vandet planten, siger den en lille melodisk lyd og svajer af glæde. Hver gang du vander den, går den en level op. Der er fire levels, og ved hver level vokser planten sig større.

Når planten er udvokset, kan du flytte den hen til din personlige lille have med alle de andre planter du har plejet og vandet. I haven kan du høste frø fra alle dine planter. Frøene kan bruges til at købe nye potter til dine kære små blomster.

Planterne kommer med forskellige sværhedsgrader. Sværhedsgraderne bliver afgjort af, hvor hurtigt planten vokser, og hvor nemt den dør, hvis du glemmer at vande den. Jo højere sværhedsgrad planten har, jo flere frø laver den om dagen.

Plant Nanny findes til både Apple og til Android.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one × five =

No Comments Yet.