Vi tester Sonys nye Xperia-smartphones

af

Sony Xperia Z5 og Z5 Compact er bare to ud af tre modeller i den seneste omgang af Xperia-telefoner. Elektronistas Anne Mette Beck har prøvet de to modeller af.

Sony ER altså gode til kameraer

B

egge modeller har kamera på 23 megapixel og tager ret lækre billeder. Ifølge Sony stiller kameraet skarpt nærmest hurtigere end et menneske kan blinke, og på Sony Xperia Z5 er tiden det tager at åbne kameraet også minimal. Til gengæld synes jeg, at Compact virker lidt mere sløv i betrækket i forhold til den større udgave. Det gælder ikke bare, når der skal tages billeder, men også generelt.

Et stort plus er, at der er en dedikeret knap til kameraet, hvilket klart gør det hurtigere at få knipset et billede. Der er et hav af indstillinger, man kan rode med og forskellige ting, du kan lægge oven på dine billeder, men ellers er autofunktionen fin til de fleste af os.

Sony Xperia Z5 og Sony Xperia Z5 Compact

Nem adgang til det hele

Selvom jeg tidligere har bebudet, at det slet ikke er irriterende at skulle åbne et dæksel for at komme til USB-indgangen, så er det altså 100 gange federe, at Sony endelig har fået det fjernet, så der nu er fri adgang, når telefonen skal lades. Her skal man altså lige huske, at Sonys telefoner er vandtætte, så det er meget sejt, at de har kunnet droppe dækslet. Nu er det kun sim- og hukommelseskortet, der er gemt bag et dæksel.

En anden ny og lækker feature er fingeraftrykslæseren, der sidder på siden af telefonen, faktisk ret naturlig i forhold til, hvordan man holder på telefonen. 90 pct. af gangene gik det legende let med at låse telefonerne op, men enkelte gange skulle begge telefoner lige have et par forsøg, før det lykkedes.

Sony Xperia Z5 findes i fire forskellige farver

Telefonerne fås i forskellige farver og alle med frostet glas, hvilket er ret pænt. Dog går rammen en smule udover bagsiden og sammen med det glatte glas, er det svært at få et godt greb om telefonen, hvilket øger risikoen for, at at telefonen smutter ud af hånden på dig.

(Næsten) to dages batteri

Måske er det bare mig, der har haft alt for meget tid på det seneste og brugt mine testtelefoner langt højere mere, end man normalt vil gøre. I hvert fald synes jeg ikke, at batteriet i hverken Z5 eller Z5 Compact har levet op til mine forventninger om to dages batteri, heller ikke ved brug af Sonys Stamina-tilstand, der skal forlænge batteriets levetid. En stor synder er Snapchat, hvilket Sony selvfølgelig ikke kan gøre for.

Xperia Z5 Compact findes i sort, koral, gul og hvid

Xperia Z5 Compact findes i sort, koral, gul og hvid

Sonys udgave af Android ligner mere eller mindre Googles rene Android-oplevelse, men der gemmer sig stadig en masse Sony-software, som jeg ærlig talt aldrig fik åbnet. Telefonens eget tastatur er dog mere end godkendt og kan sagtens erstatte mit ellers ret faste forhold til Swiftkey.

Hellere lille og vågen?

Jeg har været ret begejstret for samtlige Compact-modeller, jeg har haft fingrene i, og til prisen er den klart anbefalelsesværdig, men om du er til 4,6″ eller eller den noget større 5,2″ store skærm er en smagssag. Den store er lidt lækrere, fordi den er tyndere, men Compact har bare en virkelig rar størrelse og optager ikke hele pladsen i lommen.

Xperia Z5 Compact blev lanceret i september til en vejledende udsalgspris på 4.999 kr.

Xperia Z5 blev lanceret i oktober til en vejledende udsalgspris på 5.999 kr.

I november lanceres endvidere Xperia Z5 Premium lanceres  til en vejledende udsalgspris på 6.499 kr.

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *