BREVKASSEN ANBEFALER EKSTERN HARDDISK OG GIVER BACKUP TIPS

3 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Brevkassen har fået et læserbrev. Den søde læser skriver:

“Jeg er vildt glad for jeres site! Jeg har brug for en ekstern harddisk. Det fandt jeg ud af efter der faldt chokokaffe ned i min MacBookPro. Her mistede jeg billeder af mine unger og en masse vigtige dokumenter. Jeg har en MacBookPro. Jeg tager mange billeder af ungerne. Jeg studerer og har ikke det store budget. Den skal være let og elegant at have med. Ingen store klodser! Hvad anbefaler I?

Hilsen Anonym læser

Jo ser du kære Anonyme læser. Vi er glade for at høre, at du tænker på backup. Jeg ved, at rigtig mange af os går igennem en mere eller mindre alvorlig oplevelse som din, før vi tager backup helt alvorligt. Du skal selvfølgelig have en smart og nem ekstern harddisk som også gerne må se godt ud, når du har den med eller den ligger i sofaen derhjemme. Jeg har fundet 3 forskellige løsninger til dig. Jeg håber du finder noget du kan bruge.

Bedste hilsner

Christiane

P.S øvrige læsere er meget velkomne til at tilføje anbefalinger, gode råd og erfaringer i kommentarfeltet under.

Den trendy håndværker model: Du kan f.eks. tage et kik på denne orange- og aluminiumssag fra LaCie. Selve disken er af robust aluminium og kanten er af stødsikkert gummi. Det vil sige, at den er bedre beskyttet, hvis den f.eks. rasler rundt i en cykelkurv. Men husk at passe på den alligevel. Jeg har hørt flere eksempler på folk som mistede ting på deres eksterne harddisk fordi de tabte den fra selv lav højde. Jeg synes, at den her disk har en god udstråling af tech mens den stadig er lidt lækker med den orange kant. LaCie ekstern harddisk findes i størrelserne 250 GB, 320 GB, 500 GB, 750 GB og 1 TB. (hvis du kun skal bruge den til dokumenter og billeder skulle 250 GB være rigeligt. Men hvis du også bruger den til musik og film, så snup den større. Ærgeligt at løbe tør for plads). Priserne ligger fra 999 kr. til 1799 kr. Det er lidt dyrt, men når det gælder vigtig backup, så skal man nok ikke gå helt discount. Se mere på Eblehuset.dk

Den lette bling bling model: Jeg er selv lidt vild med den her eksterne harddisk i guld fra Buffalo. Det er totalt bling bling og meget let, men ikke på plastikmåden. Den virker faktisk ret solid og er fin til at have liggende hjemme og endda fremme. Jeg har f.eks. min liggende i en skål i reolen sammen andre ting jeg tit bruger til computeren. Du kan sætte den til at opdatere automatisk, hver gang du sætter den i computeren. Buffalo Ministation lite Harddisk findes i både 320 GB til 455 kr. og med 500 GB til 610 kr. Og er du ikke til bling bling så findes den også i sort, rød og blå. Prøv evt. EDBpriser.dk

Den skrammelfri model: Der er også en tredie mulighed. Hvis du gerne vil backe up og samtidig have adgang til alle dine filer, selvom du ikke lige får slæbt en ekstern harddisk med dig, så kan du overveje at backe up i det man kalder “clouden”. Skyen er et symbol på internettet og med cloud backup ligger dine filer et helt andet sted end på din computer. Du har dem med andre ord ikke fysisk hos dig, men du kan tilgå dem og hente dem, bare du kan komme på nettet. Jeg bruger selv en service kaldet Dropbox (læs mere om dropbox her). En vis mængde opbevaring er gratis, men for omkring 60 kr. om måneden kan du få adgang til en boks med plads til 50GB.

Vil du have hjælp af Elektronista brevkassen, så kan du skrive en mail til info@elektronista.dk

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × five =

9 Comments
  • Helle
    juni 29, 2011

    Hvorfor har I ikke skrevet om netværksharddiske?

    Jeg har sådan en fræk lille fætter på 1 GB oppe på mit loft (sammen med routeren), og her ligger alle vigtige dokumenter/billeder/musik fast. Jeg har flere drev, der ligger under Min computer på alle husets computere, og det fungerer stort set ligesom hvis filerne lå lokalt.

    Der er også en FTP-løsning, så jeg kan hente filerne fra andre computere/netværk. Lokalt har jeg kun programmer, ingen filer, der kan mistes, hvis jeg får stjålet computeren/spilder kakao i den.

    Se, DET er smart. :)

  • Michael
    juni 29, 2011

    Det mangler lige at blive nævnt, at Mac OX kommer med et fantastisk indbygget backup-program kaldet “TimeMaschine” som automatisk tager backup af alle filer på MacBooken.

    Til Helle der anbefaler at gemme alle data på en netværksharddisk istedet for på computeren, vil jeg lige hælde malurt i bægeret og gøre opmærksom på, at gemme alle sine data på en anden harddisk end den i computeren ikke er nogen backupløsning. Går din netværksharddisk i stykker, mister du alle dine data.

  • Annika
    juni 29, 2011

    Jeg vil klart anbefale at se på nogle af de online-backup steder der er (pt har dropbox lidt modvind pga sikkerhed).

    Selv har jeg idrive, men synes det går for langsomt (2500Kb/sec ca i down og 2000Kb i upload er hvad jeg kan få den op på : Dog tilbyder de at man kan sende DVDer til dem som de lægger “ind” for en eller sende data retur på dvd).

    Er der indbrud eller brand er man lige vidt med en disk der ligger derhjemme.
    Personligt foretrækker jeg “både og”.

  • Helle
    juni 30, 2011

    Michael, man kan købe netværksharddiske med to drev, der hele tiden kopierer hinanden. Så hvis den ene harddisk går ned, ligger hele baduljen på den anden. Men ja, hvis huset brænder, er man på spanden. Man kan dog tilkøbe en tjeneste, der sikkerhedskopierer indholdet på NAS’en, til en onlineplacering, så er man ude over det.

    Uh, i øvrigt: Picasaweb er et fremragende sted at gemme sine billeder. Der er nogle gratis GB at gøre godt med, men man kan tilkøbe mere, hvis man har brug for mere plads. Derudover er det let at dele, kommentere, tagge osv.

  • Betina
    juni 30, 2011

    Jeg har lige købt (dog ikke taget i brug endnu, men sådan er det jo med backup) en Verbatim ekstern 750 gb pga usb 3. Jeg glæder mig ligefrem til at prøve at tage en lynhurtig backup ;-)
    Den vejer ingenting og er kun forbundet med usb’en, ingen kæmpe strømklods som på mine tidligere diske.

    Jeg har tit overvejet NAS. Men hvordan virker det, når man køber ny musik eller ripper sine cd’er? Kan man så nemt flytte det til NAS’en fra PC’en, iPhone mv?

  • Helle
    juli 8, 2011

    Betina, jeg har som sagt al min musik på NAS’en, og så afspiller jeg bare direkte derfra (har en smart USB-dims, der sender lyden direkte til en indgang i mit stereoanlæg). Det kan Windows Media Player sagtens håndtere.

    Der er dog lidt problemer med at synkronisere med min Android-telefon eller USB-stick via WMP, men så kopierer jeg bare mp3-filerne direkte fra NAS’en til musikmappen på min telefon/USB-sticken. No biggie.

    Jeg har en Android, men jeg bruger Itunes til at synkronisere min Ipod Nano, og der er ingen problemer, selvom det hele ligger på NAS.

    Håber du kan bruge det til noget. :)

  • BackupBlog
    juli 10, 2011

    Fin artikel, der mangler dog fokus på andre backup metoder end ekstern harddisk og cloud løsningen.
    Desuden har jeg kun haft dårlige erfaringer med den orange disk fra Lacie. Jeg havde en hvor usb stikket røg ind i kabinettet og da den ikke vejer noget, virker den meget plastik agtig og bilig.

    Smut forbi BackupBlog.dk hvor du kan læse alt om de forskellige backup metoder som du bør anvende.

    Hilsen
    BackupBlog

  • Lotte Tøstesen
    november 23, 2012

    Jeg har købt abonnement på Zovo (www.zovo.co), der automatisk scanner udvalgte mapper på din(e) enheder og gemmer ændringerne i skyen. På den måde skal man ikke selv huske at sikkerhedskopiere til en ekstern harddisk, og man kan tilgå sine filer fra en anden PC hvis man har glemt at tage noget med på sin USB eller hvis uheldet er ude. Jeg har bare købt backupmodellen til ca 200 kr. p.a., men hvis man vil kunne dele indhold med andre er der også mulighed for at købe sig til det. Eneste irritationsmoment havde jeg lige i begyndelsen, hvor det tog zovo flere dage at uploade alle mine filer.

  • Finn Rasmussen
    januar 19, 2016

    Hvor mange billeder af 1,2 megabyte kan der ligge på en harddisk med en kapacitet på 500 gigabyte ?