Alt det du ikke vidste om The Sims – En serie der fylder 20 år

3 Min læsning

Vidste du, at The Sims kun findes fordi dets designer mistede sit hus? Læs om det og 6 andre facts du helt sikkert ikke vidste om fænomenet The Sims

The Sims spillene er en gigantisk succes, og de har underholdt alle aldersgrupper i 20 år nu. Men hvor meget ved du egentlig om det ultra populære spil, der lader dig indrette et hus, være superhelt om natten og køkkenchef om dagen?

Test dig selv og din viden om serien med de her syv facts:

Fact 1: Født i en brand
Idéen til The Sims opstod efter at spildesigneren Will Wright og familie mistede deres hjem i en brand.

Da familien skulle genopbygge deres hus begyndte Will Wright at interessere sig meget for indretning, arkitektur og spekulerede på hvilke ting han egentlig havde brug for i sit liv.

Manden bag The Sims – Will Wright

Alle de tanker affødte idéen om et virtuelt dukkehus, og den 4. februar 2000 blev det første The Sims udgivet, og solgte 6.3 millioner eksemplarer og tog samtidig titlen som verdens mest solgte PC spil.

Fact 2: Lige ved og næsten
Det tog 11 forskellige udgaver af interfacet i The Sims 1 før, at den endelig sad i skabet og det blev præcis som seriens skaber Will Wright, ville have det skulle blive.

Fact 3: The Sims i virkeligheden
For at gøre reklame for udgivelsen af The Sims 2, blev det digitale dukkehus trukket ind i den virkelige verden. For udviklerne bag spillet inviterede en familie til at bo i et hus, hvor alle vægge var lavet af glas.

Fem dage hvor alle kan se hvad du laver, og internettet bestemmer

Familien skulle bo i huset én hel uge, imens internettet kunne stemme om hvilke Sims-agtige aktiviteter der skulle udføres.

Fact 4: Hjemmelavet kunst
I The Sims 3 kan dine Sims bliver kunstnere, skabe vidunderlige malerier og sælge dem for svimlende høje summer.

Men vidste du, at alle malerierne som din Sim maler faktisk er tegnet af folkene bag spillet, altså alle dem som ikke arbejder med at gøre ting pæne. Så i The Sims 3 kan du se programmøernes bedste bud på et skønt maleri.

Fact 5: Dyr forklædt som mennesker
I en af de første udvidelser til The Sims 3 blev det muligt at købe kæledyr til familien, men vidste du at lydene som dyrene laver faktisk ikke er rigtige dyr? I stedet for at sætte en mikrofon tæt på en hund, så er det igen folkene bag spillet der bidrager med deres bedste dyrelyde.

Fact 6: Med lidt hjælp fra fans
The Sims 4 blev udviklet af folkene hos spilstudiet Maxis, men hele spillets fanbase blev faktisk involveret i spiludvidelsen “Laundry Stuff Pack”, hvor de mest garvede fans var med til at forme pakkens indhold, give feedback og hjælpe med at bringe idéen ud til de mange millioner Sims fans derude.

Fact 7: Katy Perry er faktisk også en Sim
Det er ikke bare folkene bag spillet, som putter sig selv ind i the Sims men faktisk er der også en lind strøm af kendisser du kan finde i spillet.

Foreksempel bidrog Katy Perry til The Sims med en helt unik Sims-udgave af sin hit sang “Last Friday Night”, som blev implementeret i spillet sammen med en digital kopi af hende selv:

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + eight =

No Comments Yet.