Cinemagraphs som visuel storytelling

af

I oktober sidste år, blev nyheden om personlige profilvideoer bekendtgjort af Facebooks Mark Zuckerberg. Allerede i årets sidste måned, blev det så muligt at begive sig ud i profilvideo-eventyret på i facebook appen til iPhone og den hotteste trend lige nu er de dragende cinemagraphs.

facebook social media

Cinema-hvad-for-noget?

C

inemagrahps kan bedst beskrives som statiske billeder med isolerede bevægelig elementer, der giver en dybde og et dragende visuelt udtryk idet de bevæger sig i ring, præcis som vi kender det fra en GIF.

Altså et enkelt element i bevægelse, mens resten af billedet holder sig helt og aldeles i ro, som en form for klon af billede og video i et og samme format.

En markedføringsmæssig mulighed 

I og for sig er videoteknikken som visuelt formidlingsværktøj ikke ny, men har eksisteret og været brugt i længere tid. Nogle af de første der har arbejdet med teknikken er de to visuelle storytellers fra Ann Street Studio Kevin Burg og Jamie Beck. De har lavet nogle utrolig fængende Cinemagraphs som kan formidle mere end et statisk billede nogensinde ville kunne, men som samtidig afgiver langt mindre støj end en traditionel video.

Bevæger du dig rundt på sociale medier som Instagram og reddit, har du måske også allerede lagt mærke til den slags fængende animerede billeder.

Grunden til at det netop er et buzz nu, er fordi Facebooks 7-sekunders videofunktion går godt i tråd med denne teknik og giver et utrolig spændende udtryk og ikke mindst en mulighed for fokus på enkelte elementer. Det er netop også hvad der gør denne teknik aldeles interessant indenfor markedsføring og reklamer og ikke blot som et dragende element, når det gælder en opgradering af profilbilleder. Funktionen er endnu ikke rullet ud i alle lande og om virksomheder får muligheden for at anvende formatet i form af ads fra start, må vise sig.

Sådan kommer du selv i gang

Det er en teknik der er nem at komme i gang med, men som kan være svær at mestre. Du skal have gode billeder af høj kvalitet og det kræver lidt øvelse og ikke mindst fantasi at finde det rette motiv og bevægelige element. Et stativ eller en statisk flade være til stor hjælp for at skabe ro rundt om den ønskede bevægelse. Når du så skal lave din GIF kan du bruge Photoshop eller fx appen Cinemagraph Pro.

Start-up virksomheden Flixel som har lavet den gratis iOS app Cinemagraph Pro, har lavet en guide til hvordan du kan gribe det an og hvordan du med appen, kan redigere din egen cinemagraph. De ansatte hos Flixel har selv leget med formatet og du kan lade dig inspirere af deres cinemagraph resultater og blive klogere her.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *