Det intelligente dameblad starter som podcast

2 Min læsning

Flere har ønsket at løse udfordringen med det begavede dameblad, men ingen er lykkes med det indtil nu. Men ser man på den nye podcast fra det spritnye 5 Media, så kommer der måske andre boller på suppen nu.

Der har i mange år været talt meget om behovet for et intelligent dameblad. Et magasin med substans, som kunne gå en anden retning end purunge modeller, historier om efteråretsfarver, quiz dig selv- hvilken nytårstype er du og test af ansigtscremer, der tager flest rynker. Vi er mange der godt kan lide dybde og fokus på brains fremfor boobs. Men det er en svær balance.

Bag 5 Media står blandt andet tidligere Chefredaktør hos Ekstra Bladet Karen Bro. Og det ser ud til man kan forvente indhold til den voksne og intellektuelt, kræsne kvinde som sætter pris på en god historie. Og Bro har international funding i ryggen. Hvor meget er ikke meldt ud, men viljen virker til at vidne om, at pengene ikke slipper op lige med det samme.

Ambitionen hos 5 Media er at lave et internationalt muliplatforms medie som gennem website, papirmagasin og podcast henvender sig især til kvinder under de 5 værdier.

  • Live passionately
  • Connect generously
  • Lead lovingly
  • Fail fearlessly
  • Age proudly

Det første vi nu rigtig ser fra 5 Media kanten er en podcast med navnet 5 podcast Efter at have hørt første afsnit er jeg allerede ret begejstret. Programmets bærende vært er den britisktalende og begavede unge millennial Johanna Kinnock (ja den er god nok, datter af Helle Torning og Stephen Kinnock). I studiet er også baby boomer Karen Bro til en god ping pong frem og tilbage omkring dagens emner. Og de er ikke kedelige. Der bliver talt om hjemløse der laver venture fonde, madservice til strippere, hvorfor grønlands kødbaserede diet ikke er så politisk ukorrekt, som man skulle tro, og så er Margrethe Vestager i studiet og taler om kunstig intelligens og data etik. Alt i alt en kæmpe fornøjelse i godt selskab.

Jeg synes den her første udgave af 5 podcast lover virkelig godt, og jeg glæder mig til forsat at lytte med og se hvad de gode mennesker ellers finder på. Stor anbefaling herfra.

5 papirmagasinet udkommer i 2020.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × one =

No Comments Yet.