DIGITAL KULTURHISTORIE- KONSOLLENS FØDSELS OG BLIKKENSLAGEREN MARIO

af

A

f Anne Mette Beck

Med serien Digital Kulturhistorie vil vi give dig en kulturel lyn-indføring i historiens digitale højdepunkter. Vi starter med spil – denne gang konsoller. Vi ser på hvad der skete i verden på det tidspunkt vores udvalgte fænomen havde sin storhedstid og hvorfor netop det blev en vigtig del af den digitale kulturhistorie. Betragt det som en service til dig, der gerne vil score lidt point næste gang, du er til fest med dine nørdevenner eller som lidt nostalgi til dit gamerhjerte.

Af Anne Mette Beck

Vi skal tilbage til 70’erne. Dengang slugte klassikere som Pong, Space Invaders samt Pac-Man, der udkom i 1980, alle datidens teenageres småmønter i spillehaller verden rundt. Men 70’erne var også det årti, hvor arkadespillene fik deres første konkurrent – hjemmekonsollen. Magnavox Odyssey prøvede at indtage tronen samme år som dronning Margrethe indtog den i Danmark, og var den første konsol på markedet nogensinde. Men Magnavox Odyssey slog aldrig rigtig igennem grundet dårlig markedsføring, og blegner fuldstændig i forhold til de konsoller vi kender i dag, da den hverken understøttede lyd eller farve, Det lykkedes også kun at sælge lidt over 300.000 eksemplarer, hvilket lyder lidt fesent i forhold til Wii, der i slutningen af 2010 havde solgt omkring 84 millioner.

Dengang havde konsoller indbyggede spil, men spoler vi tiden frem til 1977 kom Atari 2600 ind fra højre som en af de første, der brugte såkaldte cartridges, der groft oversat er en ekstern kassette med et spil på (du ved, lidt ala kassettebånd til din walkman), så spillene altså skulle købes seperat. Se, det var der penge i!

I 1985, året hvor alle folk var optagede af det netop opdagede hul i ozonlaget hed sværvægteren Nintendo Entertainment System og med den fulgte naturligvis Super Mario Bros – det legendariske spil med Mario, Luigi, princess Peach og en masse svampe, både gode og onde. Og Nintendo tjente rigtig mange penge. Om Mario og Luigi også tjente penge på deres blikenslagerarbejde er tvivlsomt, da jeg ikke mindes nogensinde at have set dem med et stykke værktøj i hånden, men oftest hoppende ovenpå shiitake-svampen (dem der er med i wok-blandingerne fra Netto) Goomba, en af fjenderne i spillene, i jagten på at redde prinsessen. Ifølge IGN (website med spilnyheder og –anmeldelser, red) er Nintendo’en nummer 1 på listen over top 25 videogame consoles of all time.

Og hvem kender ikke den italienske blikkenslager og den fængende titelmelodi, der bliver genkendt af alle, selv dem der aldrig har spillet det? Men chancen for, at du har spillet det er rimelig stor, da Super Mario Bros er det andet mest solgte konsolspil nogensinde. Spillet førte sågar også til en frygtelig tv-serie med sig, hvor Mario og hans bror Luigi lige pludselig er rigtige mennesker, der viste tegnefilm med.. ja, dem selv. Hvorfor der er så mange svampe med i spillet og hvorfor de overhovedet kender en prinsesse og slås med en skilpadde med pigge på skjoldet vides ikke. Men det har fungeret i mange år og de bliver nok hængende lidt endnu.

Forkæl dig selv med et  klip af Super Mario Bros og fortæl os om dit første møde med spil og konsoller.

2 Svar
  • Sune Mølgaard
    april 13, 2011

    Jeg husker ikke model og mærke for min (eller vores – den var til min søster og mig) første konsol, men den havde trælaminat og mange forskellige slags Pong…

    Imidlertid har jeg siden kun haft en brugt PS, da jeg i stedet fik en C64 efter den første konsol, i hvilken forbindelse Mario-knock-off’et Giana Sisters bør nævnes. Italienske navne, platformsspil, men piger i hovedrollen (som den vist eneste markante forskel). Copyright på spilkoncepter blev vist ikke håndhævet så voldsomt dengang. Kassette-omslaget havde sågar en mur med noget grafitti, der mindede om Mario, en rød streg over og teksten “boys are stupid”, hvis ellers jeg husker rigtigt :-)

  • Sven
    september 24, 2011

    Min første konsol var en Philips. Man stak sådan nogle store, sorte kassetter ned i den, og så kunne man spille et helt fantastisk rip-off af Pacman, hvor man skulle suse rundt og spiser grantræer, mens man undgik spøgelserne. Vi kaldte spillet “Guffer”. Husker ikke det rigtige navn, men vi brugte godt nok lang tid på det :)

    Et spørgsmål: jeg underviser på HF og overvejer, om jeg skal forsøge mig med noget narrativitet / dramaturgi i computerspil på et tidspunkt. Kender I nogle gode kilder til den slags?

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *