DYRE GAVER FRA DIN X? SÆLG PÅ NEVER LIKED IT ANYWAY

af

A

f Cecilie Henriksen

Har du også nogle gaver fra gamle flammer som på den ene side er lidt for værdifulde til at smide ud og som på den anden side også vækker lidt mange dårlige minder? Eller er du nyforlovet og i markedet for en billig second hand – men ikke nødvendigvis brugt – brudekjole? Så er Never Liked It Anyway måske sitet for dig.

Never Liked It Anyway er dels en handelsplatform for varer af den type man normalt får af sin elskede eller varer der bruges i forbindelse med bryllup, og dels er det et community for folk med kærestesorger. Det er kort fortalt for folk der lige er kommet ud af et forhold med bagage – af den følelsesmæssige og den mere håndgribelige slags, som kan omsættes til kontanter. Og det forsøger de så at gøre her.

For at kunne sælge varer på sitet skal man være registreret som bruger. Sammen med beskrivelsen af det man vil sælge, fortæller man også kort baggrunden for, at dette forhold ikke gik plus erklærer hvor i “break-up fasen” man er. Det kan være Still on the floorSuper angryStill fragileWhat break-up og Getting drunk too often.

Der florerer to priser på salgsannoncerne: en Real World Price og en Break-up Price, hvor Break-up prisen naturligvis er en del lavere end hvad du ellers skulle have betalt (eksempelvis sælges en Louis Vuitton taske til $5000 i Real World til $3000 på sitet).

 

Du behøver ikke være registreret for at købe eller for at surfe rundt på sitet.

Man kan sige, at målgruppen for dette site måske ikke er så stort, hvis det kun henvender sig til folk med forestående bryllupper eller nylige break-ups. Men så er der jo “The Juice”! Hvis du nogen sinde – bare i et kort sekund – har savnet intrigerne og de rasende udbrud i talkshows som Ricky Lake eller Jerry Springer shows, så er hjælpen nær.

Under “Tell it/The Juice” bliver der fortalt historier som får “De unge mødre” og “Kongerne af Rømø” til at virke som en samling snusfornuftige, højtbegavede, ufestlige typer. Og lige så vel som du måske tv-snack-synder med et af den slags programmer, kan det også være ret underholdende at læse om

de forskellige forhold og break-ups. Modsat med tv-programmerne kan du dog kommentere på historierne her – sammen med Dr. Lovefix der agerer lidt som moderator/Ricky Lake i kommentarsporet. Eller som den kloge brevkasseredaktør i ungdomsbladet

Der skal nok blive foretaget nogle handeler på Never Liked It Anyway, men den primære attraktion ved sitet er de historier (og ind i mellem også fotos) der bliver delt der.

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *