Flot fotobog kan vise videoer via ens smartphone

af

A

f Leif Bomberg

Den nye “Inside Tracks” viser en ny fremtid for den trykte bog, der kan kombineres på en smart måde med moderne digitale medier.

fotobog 2

Der er noget særligt over klassiske fotobøger trykt på godt papir. De oser af mere kultur, spænding og en god historie end at se en stribe billeder på et tv, en computerskærm, en tablet eller en smartphone.

Det kan godt være, at jeg er lidt gammeldags, men så kan jeg vise mit mere fremadrettede sind ved at præsentere denne nye interaktive fotobog om en spændende rejse i 1970’erne gennem Australiens øde områder og fascinerende natur.

Det specielle ved ”Inside Tracks”-fotobogen er, at læseren kan pege på billedet på tryk med sin smartphone, og øjeblikket efter kan han eller hun se yderligere informationer inkl. videoklip af det samme motiv på telefonens skærm.

Bogens billeder er taget for National Geographic af fotografen Rock Smolan, der i 1970’erne fulgte forfatteren Robyn Davidsons eventyrlige rejse på 2.500 kilometer gennem Australiens ”outback”. Rejsen har tidligere resulteret i både en bog og en film.

Smolan har fremstillet ”Inside Track” for at give læseren et ekstra godt indblik i historierne bag hvert billede. Davidson ledsager fotografierne med gode billedtekster.

fotobog australien 1

Rent teknisk anvendes HPs nye Aurasma app til at kombinere den trykte bog og digital mobil teknologi med hinanden.

Bogen koster knap 27 USD (150 kroner) her.

Prøv også at tjekke denne lille video, der giver et endnu bedre indtryk af den interaktive fotobog end mine ord her hos Elektronista.

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *