TIL LÆSEHESTE MED ANDROID

af

I

da Skiaker Knudsen

Jeg har drømt om at få fingrene i en e-bogslæser, men desværre er jeg økonomisk udfordret efter jeg har købt en HTC Desire Z. Jeg bliver nødt til prøve at finde en læseløsning på min mobil i stedet. Noget som virker godt med Android.

Men kan en smartphone overhovedet klare en e-bog? Der kan jeg med det samme sige, at det fungerer overraskende godt!

Jeg gik på nettet for at undersøge mulighederne og faldt så over www.booksnob.dk– en hjemmeside, som sælger e-bøger, e-bogslæsere og lydbøger.

Jeg hentede programmet Aldiko på Android Marked, og loggede derefter på www.booksnob.dk. Aldiko er et program til Android, som bruges for at kunne læse e-bøger. Det tog mig sammenlagt 10 min. at hente Aldiko, oprette en konto på booksnob.dk, købe en bog og downloade den. Piece of cake!

Priserne varierer mellem 29 – 325 kr. Jeg købte ”Paranoia” af Gretelise Holm til 65 kr. Der er andre steder hvor læseheste kan shoppe ebøger f.eks saxo.com.

Der er mere en 6000 e-bøger hos Saxo, og der er en del gratis bøger/hæfter. Vær dog opmærksom på formatet. Aldiko bruger epub, og ikke pdf. Formatet er det program du læser i. Adobe Reader bruger pdf filer, Word bruger doc filer osv. Du kan læse mere på saxo.com om hvilket format du skal bruge til din smartphone, e-bogslæser eller tablet.

Men fungerer det så? Må ærligt erkende at jeg var overrasket. Det fungerer super godt. Der er en massen muligheder i Aldiko, såsom at ændre tekstens linjeafstand, skrifttype, skærm timeout og så det allerbedste. Sort på hvid er standard, men føles anstrengende at læse på så lille en skærm. Man kan i stedet sætte den til day/night, og så skifter til hvid skrift på sort baggrund. Det er langt mere behageligt for øjnene. Jeg ville nok ikke kunne læse i 10 timer på en skærm der ikke er større, men en times tid i toget er perfekt.

Det var skønt ikke at skulle slæbe en tung bog i tasken og jeg kunne når som helst ”lægge” bogen fra mig, uden at lede febrilsk efter en gammel kvittering eller andet der kan fungere som bogmærke. Der er heller ikke meget lir, over at sidde i toget med en biblioteksbog fyldt med mistænkelige pletter, eller når jeg endnu en gang gerne vil læse en chicklit bog, men helst ikke vilvedkende at jeg læse den slags.

Jeg kan på mindre end 3 min finde en bog, købe den og downloade den. Så bliver det ikke nemmere. Den skal i hvert fald helt sikker med på togturen næste gang.

Har man ikke en Android telefon kan man som alternativ altid downloade Kindle app’en som fungerer på de fleste smartphones. Læs også Berit Lund’s 5 anbefalinger til bog-apps.

Har du et godt tip til e-bøger, e-læsere eller læse-apps?

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *