Elektronista podcast- nu også i den hurtige mikroversion

af

Elektronista podcasten bliver nu suppleret af Elektronista mikrocast- en kort og overskuelig kommentar til et aktuelt emne. Denne uge er mikrocasten en opfølgning på det seneste program med Helle Thorning Schmidt, og det handler især om Trumps indgreb mod sociale medier, efter at twitter har markeret et af hans tweets som værende ikke nødvendigvis sandt. Abonner hvor du plejer.

“Personligt vi jeg gerne se de løgne Bolsonaro i Brasilien, eller den russiske eller amerikanske præsident finder på for at snyde deres befolkning” , siger tidligere Statsminister Helle Thorning Schmidt i et eksklusivt interview i ugens udgave af Elektronista podcasten.

Har du du taget stilling til sandheder og løgne på sociale medier? Jeg synes, du skal lytte til programmet under alle omstændigheder. Det er kun blevet mere aktuelt. 

I den her uge blev den amerikanske præsident nemlig rigtig sur, da Twitter påpegede at hans tweets måske ikke var helt i overensstemmelse med fakta. Det er ikke første gang Trump tweeter på kant med fakta, men første gang Twitter gjorde opmærksom på det. Og det gjorde præsidenten så rasende, at han nu har underskrevet et dekret, som (hvis gennemført) betyder at sociale medier skal kunne holdes til ansvar for det, andre udgiver på platformen. I virkeligheden lidt paradoksalt, nu hvor udgangspunktet netop var, at præsidenten var sur over at et socialt medie greb ind i indhold på platformen. 

Der er nogle vigtige dilemmaer i spil her.“Hvornår stopper det ene menneskes ytringsfrihed og støder ind i et andet menneskes menneskerettigheder?” spørger Thorning også i podcasten. Hør #3 Elektronista- Thornings techtur og min opfølgende Elektronista mikrocast analyse af Trumps aktuelle Twitter kritik. 

No tags Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *