Podcast #343 Grib fremtiden – eller hva?

af

Om 5 år er 7 milliarder mennesker på internettet. Kan du huske dengang ingen var på Internettet? Dengang vi så den film, der nu engang blev vist i fjernsynet. Dengang alle patientjournaler var i papir. Dengang ingen vidste, at en telefon havde ringet, hvis de ikke var hjemme. Dengang man kom til tiden, fordi man ikke kunne skrive, at man var forsinket. Dengang  postbudet dukkede op hver dag, og dengang man gik i banken for at hente eller aflevere penge lavet af papir. Nu er Internettet ikke bare en teknologi vi går hen til og tænder for. Det er hele miljøet omkring os. Vi er blevet digitale mennesker og dermed også digitale borgere. Men hvad betyder det for de offentlige systemer, vi møder på vores vej? Hele relationen mellem systemet og borgeren er i forandring. Det fortæller forfatterne til bogen Grib Fremtiden Anders Hvid og Rasmus Bie-Olsen i ugens podcast, der også får besøg af dataekspert Bianca Lopes.

LYT TIL PROGRAMMET ELLER ABONNER PÅ ELEKTRONISTA I DIN YNDLINGSPODCAST-APP

Shownotes

Anders Hvid er managing partner og rådgiver i virksomheden DareDisrupt og har allerede skrevet bogen Forstå Fremtiden.

S

ammen står Anders Hvid og Rasmus Bie-Olsen bag bogen Grib Fremtiden, som du kan finde her.

Er du mere nysgerrig på IoT kan du læse vores artikler om begrebet her.

Christiane nævner et par helt konkrete eksempler på, når vi som borgere  mister tillid: Fx Britta-skandalen og Danske Banks hvidvaskningssag.

Hvad er sammenhængen mellem Big Data og mistrivsel hos børn? Gladsaxe-sagen er et eksempel på de mange udfordringer og overvejelser, der hører sammen med brugen af et dataanalytisk værktøj.

DNA-testing er ikke kun populær blandt dette programs gæster – Soulaima Gourani fortæller om sine overvejelser omkring at blive gentestet i podcast #333.

Bianca Salles Melges Lopes er entreprenør og ekspert i teknologi og identitet.

Mark Zuckerberg og Facebook siger ja til regulering.

Ny opdatering til Apple Watch, der nu kan lave EKT-målinger.

Ugens app- og anbefaling

Bianca anbefaler Rosetta Stone, der hjælper hende med at oversætte ord og samtaler uden at tracke brugerens lokation.

Husk at du kan lytte til alle Elektronista programmerne lige her.

1 Svar

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *