Første smartwatch specielt til seniorer

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Kanega kan blive den ideelle digitale hjælper til ældre medborgere. Uret indeholder telefon, GPS og styres alene via stemmekommandoer.

smartur til ældre 1

Vi har almindelige telefoner og mobiler til ældre – så hvorfor skulle vi ikke også have en af de nye smarte ure, der er indrettet specielt til seniorer?

Det nye Kanega ur fra UnaliWear er diskret og vandtæt og kan bæres 24 timer om dagen. Det har ingen knapper overhovedet, men aktiveres af brugerens stemme. Han eller hun skal bare sige et navn eller en funktion, og Kanega reagerer straks.

Modsat mange andre elektroniske hjælpemidler og alarmer til ældre eller handicappede, binder Kanega ikke brugeren til sit hjem eller kræver, at man skal ændre sine daglige rutiner særligt meget.

senior 4

Uret har således al nødvendig elektronik indbygget, så det ikke kræver en smartphone for at fungere. På den måde er Kanega faktisk smartere i brugen end f.eks. Apples kommende Watch eller Samsungs Gear-ur.

Kanega rummer en lille bitte mobiltelefon, Wi-Fi, GPS, stemmegenkendelse og et ni-akset accelerometer, der f.eks. kan alarmere, hvis brugeren falder.

Uret kan synkronisere trådløst med høre-apparater, og skærmen er indrettet, så den automatisk skifter om til et diskret natlys i mørke.

senior ur 2

Via medfølgende apps kan Kanega hjælpe sin bruger med at finde hjem, minde om at tage medicin, huske aftaler og fødselsdage osv. Desuden kan man selvfølgelig sætte direkte telefonnumre ind til f.eks. pårørende, hjemmehjælp, Falck eller læge. Altsammen styret via brugerens stemme.

UnaliWear forsøger i øjeblikket at skabe finansiering via crowdfunding på Kickstarter. Her kan man forudbestille et eksemplar for 279 USD – ca. 1.850 kroner – og dermed være med til at sikre en hurtigere produktion af det geniale smart-ur….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × five =

No Comments Yet.