Guide: Krypter dit liv på under en time

5 Min læsning

Vi er alle blevet filtret ind i computerteknologiens vidunderlige verden. Førhen analoge services som bankbesøg, sygejournaler, fotoalbummet og ja, selv den danske kulturarv har gennemgået digitalisering. Samtidig ser vi en udvikling af skandaler med telefonaflytning, hacking og cyberkriminalitet. Så forholder du dig proaktivt til kryptering af dit eget digitale liv? Er du sikker?

Har du brug for at tænke på digital sikkerhed?

Logger du ind på sociale medier? Søger du på Google? Bruger du netbank? Ønsker du, at dine private billeder og korrespondancer forbliver private? Ønsker du at beholde din egen identitet så andre ikke kan optræde som dig på nettet? Så ja!

Hvad betyder kryptering?

Lad os starte med et overblik. Kryptering handler om at kode en meddelelse, så andre ikke kan læse den. Kryptering har sit rodfæste i efterretningstjenesten, men er i dag så udbredt, at både banker og den almindelige borger – du og jeg – må ty til kryptering for at sikre, at hverken ordensmagten eller krimelle lurer rundt i vores private gemmer.

Men jeg overholder jo loven og har ikke noget at skjule? tænker du måske.  Og når dilemmaet om retten til privatliv og befolkningens sikkerhed diskuteres, kender du sikkert også mottoet: “Har man intet at skjule, har man intet at frygte”.

Jovist, har lovlydige borgere grund til at frygte. Selv direktøren for FBI – den selv samme embedsmand, der betalte hackere en million dollars for at låse en mistænkt skyttes iPhone op – har opmuntret alle til at tildække deres webcam. Det samme gør Facebooks Mark Zuckerberg.

Mange danskere ønsker ikke at betale for beskyttelse eller måske orker vi bare ikke at tænke på det, før skaden er sket. Dog bør du som minimum beskytte dig med et gratis antivirusprogram, som fx Kaspersky Free. Men der er mere du kan gøre!

Tip 1# Krypter din harddisk

Både Windows og MacOS har en indbygget fuld disk-kryptering. Du skal bare slå den til og genstarte.

Tip #2 Beskyt dine dine konti og indbakker med tofaktorgodkendelse 

Du kan med fordel holde dine private beskeder private ved at pakke dem ind i et lag ekstra-sikkerhedskoder, som du kender dem fra NemID. Din indbakke er nøglen til dit skattekammer, så hvis hackere får en fod indenfor, kan de ikke kun læse dine e-mails, de kan nulstille dine adgangskoder til stort set alt; altså alt fra sociale medier til dine bankkonti. Den nemmeste ting, du kan gøre for drastisk at forbedre din personlige sikkerhed er at benytte to-faktor autentificering.

Kort fortalt betyder det et ekstra lag af sikkerhed, når du logger ind. Det indebærer normalt, at du modtager en sms med en særlig kode, hver gang du logger ind på din konto. Du finder to-faktor autentificering guides til Google og Facebook her. Og du kan lige så godt få det gjort nu!

Tip 3# Forskellige tjenester kræver forskellige adgangskoder

Adgangskoder er i sagens natur sårbare og usikre, men du kan med fordel benytte forskellige adgangskoder til hver tjeneste. Sidste års kæmpe hack af blandt andet LinkedIn, hvor over 117 millioner profiler og brugeroplysninger blev lækket på nettet, afslørede at Mark Zuckerberg brugte adgangskoden “dadada” til sin LinkedIn-konto. Hackerne kunne derefter bruge hans e-mail og adgangskode til også at tilgå hans Twitter og Pinterest konti.

Pointen er, at du ikke skal bruge den samme adgangskode mere end ét sted. Men selvfølgelig er det besværligt at huske et væld af passwords, så brug en Password Manager.

Tip # 4: Slå adgangskodebeskyttelse til på din telefon

Touch-ID eller fingeraftryk-identifikation er bedre end ingenting, men det er ofte ikke nok. Der er flere grunde til at slå den 4 eller 6-cifrede adgangskode til, men en vigtig grund er, at du ikke ligefrem kan ændre dit fingeraftryk, når en hacker har fået fat i det.

Skulle en hacker få fingre i din smartphone, så har han/hun normalt 10 forsøg, før telefonen vil låse dem helt ude. Så hvis din 4-cifrede adgangskode er en af disse gængse, så skift den nu!

1234, 9999, 1111, 3333, 0000, 5555, 1212, 6666, 7777, 1122, 1004, 1313, 2000, 8888, 4444, 4321, 2222, 2001, 6969, 1010

Tip # 5: Send private tekstbeskeder med app’en Signal

I slipstrømmen på diverse datasikkerhedsskandaler og leaks, er Signal blevet en populær chat-app. Med sloganet ”privacy is possible” blev den topscorer hos Electronic Frontier Foundation. Du kan gøre alle de ting, du normalt ville gøre, når du skal sende beskeder, og app’en benytter end-to-end kryptering, hvilket betyder, at det kun er modtageren i samtalen, der kan læse dem.

Signal er gratis og fås til iOS og Android. Den kan hentes og tages i brug på 5 min.

Tip #6 Browse løs i fred med Tor

Tor er en forkortelse for “The Onion Router”, der symboliserer dens mange løg-lignende lag til maskering af netværksaktivitet. Tor blev udviklet af den amerikanske flåde, men er nu en non-profit organisation, hvis hovedformål er forskning og udvikling af værktøjer til at sikre privatlivets fred online.

For at få adgang til Tor skal du blot downloade Tor browser. Ønsker du at anvende Tor på Android enheder, kan du hente Orbot, der anvendes til at dirigere hele enhedens trafik igennem Tor netværket eller Orweb; en browser, der automatisk anvender Tor.

Tip #7 Søg i fred

Hvis Tor er for upraktisk for dig, kan du i det mindste foretage private søgninger vha. DuckDuckGo, søgemaskinen, der ikke spore dig.

DuckDuckGo virker ved både at have sin egen web crawler og anvende data fra andre søgemaskiner såsom Yahoo, Bing og Blekko, men ikke Google. Der findes dog en genvej til at få krypteret Google-søgningen, når du har brug for den. Du skal blot præfikse din søgning med et udråbstegn !google eller !g. DuckDuckGo hævder, at de ikke anvender HTTPS-kryptering, cookies, eller tracker deres brugeres IP-adresser.

Tip #9 Brug et antivirusprogram

Med ransomware og hackerangreb som hverdagskost er det sidste tip, at du anskaffer dig et godt antivirusprogram. På den måde beskytter du dig mod de ondsindede malware-trusler og vira, der findes i dag. Løsningerne findes både i gratis windows-versioner, til mac, pc og android eller som hele pakke-løsninger, der også beskytter hele familien mod phishing-angreb og online svindel.

Artikelserien "Er du sikker?" er sponsoreret af Kaspersky

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × two =

2 Comments
  • Henning Præstegaard
    april 12, 2017

    Mig ikke forstå. Man plejer at sige at hvis en app er gratis så er det brugeren der er produktet. Hvorfor bliver gratis password manager anbefalet af sikkerheds folk? Jeg vil aldrig bruge en password manager. Hvorfor lægge alle sine æg i en kurv.

  • Jan Eskildsen
    maj 14, 2017

    Helt enig, Henning. Det virker ude i hampen.