HTC elsker også VR

2 Min læsning

HTC hopper også på Virtual Reality bølgen med annonceringen af deres eget VR-headset.

2015 er året hvor Virtual Reality kommer tilbage for fuld udblæsning, og nu vil HTC også lege med på bølgen. Firmaet har annonceret deres bud på hvordan VR fremtiden skal se ud i form af headsettet “Vive”.

HTC Vive

HTC er dog ikke alene i deres VR-båd. De har indgået et partnerskab med Valve producenten bag platformen Steam, der med dets mere end 100 millioner aktive brugere er verdens største platform for salg af PC spil.  Valve har gennem de seneste fem år arbejdet på forskellige Virtual Reality projekter, og har valgt HTC som samarbejdspartner for at bringe deres vision til virkelighed.

Valve er også kendt for at stå bag spil som det umådeligt populære DOTA 2 og de kritikerroste spilserier Portal og Half-Life. Der blev under HTC’s show ikke annonceret nogle konkrete spil til HTC Vive, men der blev vist en række spiludviklere, der allerede var igang med spil til den. Vive vil også understøtte alle eksisterende Virtual Reality spil, der er blevet udviklet med henblik på deres store konkurrent – Oculus Rift, der vil have deres forbrugerudgave på markedet i år men de seneste to år har ladet alle købe halvfærdige udvikler-udgaver.

HTC Vive vil være fokuseret på PC platformen, og selvom spil vil være den primære drivkraft bag projektet har både Google og HBO også skrevet sig op til, at levere ikke-spil underholdning til HTC Vive. Blandt ikke-spil-visionerne er at bringe livekoncerter og museumsbesøg til alle der tager et Vive VR på hovedet.

HTC er den seneste hardwareproducent, der hopper med på VR vognen. Udover dem findes der Oculus Rift (dem Facebook købte for 13 milliarder), Gear VR (Samsungs bud på VR i samarbejde med Oculus Rift) og Project Morpheus (Sonys bud på VR til Playstation 4).

HTC Vive vil være at finde i butikkerne i løbet af 2015, og der er nu kridtet op til krig mellem Facebook, HTC, Samsung og Sony.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 + 12 =

No Comments Yet.