Netflix-anbefaling: Husker du legetøjet fra din barndom?

af

Barndommens legetøj er kilden til mange gode minder, men hvordan foregik det egentlig fra idé til marked? Hvordan fik G.I. Joe sin omvendte tommelfinger? Hvor mange figurer er der i henholdsvis Star Wars- og G.I. Joe-serien? Få alle svarene i Netflix-serien The Toys that made us.

De fleste af os husker, hvad vi legede med i barndommen. Dengang hvor det meste var analogt.  Hvor vi selv skulle være lydbaggrunden for enten et Imperielt-angreb, eller Cobras angreb på G.I. Joe’s styrker. Eller forklare, hvorfor Ken faktisk var en supercool fyr, til trods for, at han var en del af en piget dukke-kollektion.

Næsten ethvert succesfuldt legetøjs-brand har været gennem op- og nedture, og selskaberne bag har gennem tiden måttet gentænke deres strategi og deres legetøjsprodukter. I serien “The toys that made us” (på dansk: Legetøjet, vi er rundet af) bringer Netflix Original os gennem legetøjsselskabernes op- og nedture. Skaberne bag legetøjet får mulighed for at fortælle deres historie. Man får mulighed for både at høre fra vinderne og taberne inden for industrien. Bl.a. historien om manden, der afskrev rettighederne til G.I. Joe for “blot” 100.000 USD.

8 programmer / 2 sæsoner

I løbet af de indtil videre 8 programmer tages seeren gennem historierne bag Star Wars, Barbie, HeMan, G.I. Joe,  Star Trek, Transformers, LEGO og Hello Kitty. De fleste af os har gennem tiden leget med omend ikke det hele, så en stor del af disse 8 brands. Vi møder designerne, marketingsfolkene, rettighedsejerne og entusiasterne.

For danskere vil afsnittet om LEGO formentlig have en helt special plads i hjertet, men når det er set, så er de øvrige programmer absolut også en lille time værdig. Kampene bag scenen med virksomhedsejere, rettighedsejere, designere og produktionsfolk er med til at vise et billede af kompleksiteten bag et godt stykke legetøj.

Har du lyst til at genbesøge barndommens gade mht. legetøj, så er Netflix Originals serie om “Legetøjet vi er rundet af” et godt sted at starte. Du finder mere om serien her “Netflix Original Legetøjet vi er rundet af

Læs også om Stærke kvindelige forbilleder – 5 gode du skal se på Netflix

1 Svar
  • Mini Tatuajes
    september 10, 2018

    Love Netflix!!
    Eller forklare, hvorfor Ken faktisk var en supercool fyr, til trods for, at han var en del af en piget dukke-kollektion.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *