INFOGRAPHIC: ELEKTRONISTA SURVEY OM KVINDERS MOBILE LIV

af

Elektronista har i samarbejde med Jabra foretaget en survey blandt den kvindelige del af læserskaren. Nu er vi blevet  klogere på jeres vaner, hvordan I bruger jeres smartphone og hvad I mener om apps.

M

obilen er den vigtigste gadget, I er vilde med apps, I multitasker helt vildt, I taber mobilen når I holder den med “kindmetoden” (og det gør I næsten allesammen!) og på trods af begejstringen for apps taler I stadig meget i telefon. Vi har samlet det hele i én lækker, overskuelig “Kvinder på farten” infographic. Læs den, brug den, del den, link til den. Og tusind tak til alle jer der deltog! Se indslaget om undersøgelsen på GoMorgenDanmark. 

6 Svar
  • Hannah
    marts 14, 2013

    Jeg har netop genlæst den første udgave af Elektronista. Jeg synes, det er et fantastisk initiativ, og der er mange spændende artikler og inputs, der er relevante for en kvinde som mig.

    Men så faldt jeg over denne infograf og blev ærligt talt lidt forvirret, ja, måske endda stødt. Kan det virkelig passe, at der er nogen der synes, at det er relevant at bringe en statistik over, hvor mange kvinder, der taber mobilen i toilettet? Eller at 96% af os ikke når at tage mobilen, når den ringer i håndtasken? I et tech-magasin vel at mærke.

    Som kvinde i tech-branchen har jeg ofte oplevet at møde mænd, der netop forestiller sig, at det er mit vidensniveau inden for tech. Jeg er bange for, at når Elektronista prioriterer spalteplads til sådanne ”ligegyldigheder”, bekræfter de netop de fordomme i stedet for at nedbryde dem.

  • christiane
    marts 14, 2013

    Hej Hannah

    Tak for sin kommentar. Og jeg er selvfølgelig meget glad for at du kunne lide magasinet.
    Infografikken er lavet i samarbejde med Jabra fordi vi gerne ville blive klogere på hvordan hverdagen med en smartphone er i den her forbindelse for kvinder som bevæger sig i Elektronista universet. Undersøgelsen er baseret på svar fra 800 kvinder og siger noget om de adspurgtes omgang med mobiltelefonen.

    Elektronista er et digitalt livsstilsmagasin. Vi kalder os med vilje ikke et tech magasin. Vi skriver om mennesker og vores digitale liv og gerne med selvironi og et glimt i øjet. 60% af vores læsere er kvinder (hvilket er ekstremt højt for et medie der omhandler gadgets og det digitale).

    At tabe telefonen i toilettet eller at downloade mange apps er en del af vores liv med teknologi. Samtidig har jeg personligt og Elektronista som brand i mange år kæmpet for at fremhæve kvinder i teknologibranchen og lagt fokus på kvinders teknologibegejstring. Hvilket også betyder at jeg altid slår ned hvis jeg synes der bliver talt ned til kvinder i tech sammenhænge. (senest den lyserøde tablet denne uge). Hvis du følger Elektronista over en periode håber jeg også at du vil føle, at respekt for kvinder og teknologi netop er vores højeste formål.

    Vi kommunikerer i dette nævnte tilfælde nogle tal uhøjtideligt, og jeg synes det er sjovt så mange af os har tabt telefonen i toilettet. Det har jeg også selv og det sænker ikke mit vidensniveau indenfor tech at jeg lander i den gruppe. Tallene skulle iøvrigt bruges i et dameblad og derfor var det kun kvinder der blev spurgt. Det betyder faktisk, at vi fik teknologi på dagsordnen hos kvindemedierne hvilket ellers er nærmest umuligt.

    Jeg håber at et blik gennem vores øvrige artikler og denne perspektivering af undersøgelsen giver dig fornyet syn på den hyggelige infografik :-)

    Bedste hilsner
    Christiane Vejlø

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *