Louis Vuitton bruger computerspilsheltinde i kampagne

af

Mode møder tech, fiktion møder fakta og online møder offline i Louis Vuittons forårs- og sommerkollektion. Kampagne er bygget over den ikoniske Final Fantasy karakter Lightning, og det handler om mod og heroiske kvinder verden over. 

louis-vuitton-lightning-jacket-964x644-1

D

et er interessant at se, hvordan teknologi- og modebranchen har påbegyndt en dans omkring hinanden i forsøg på at mødes. Nogle gange er resultatet katastrofalt, når der bliver indgået for mange kompromiser begge veje. Når noget bliver enten for dullet eller for nørdet. Andre gange giver det helt fantastisk mening. Som kampagnen her fra Louis Vuitton, hvor der er rigeligt med rummelighed til både nørdede kultreferencer og eksklusivt design. Grunden til, at det virker, er især den nærmest filosofiske tilgang modehuset har til kampagnen.

louis-vuitton-lightning-ff-964x644

Om idéen og samarbejdet med Square Inex, spilfirmaet bag Final Fantasy siger Nicolas Ghesquière, Louis Vuitton’s Artistic Director of Women’s collections: “It’s clear that the virtual aesthetic of video games is predominant in this collection. If we push the reflection about heroines, or what might constitute the nature of a woman whose actions can be so courageous that she becomes superior and iconic, it becomes obvious that a virtual entity integrates with the founding principles of the Maison. Lightning is the perfect avatar for a global, heroic woman and for a world where social networks and communications are now seamlessly woven into our life.”
louis-vuitton-lightning-ss16-964x644

Grafikken i computerspil er efterhånden så realistisk og figurerne så menneskelignende, at det er muligt at lade dem træde ind i et univers, hvor ellers kun analoge mennesker før har trådt. Vi kan helt sikkert forvente i fremtiden at se masser af virtuelle figurer præsentere både kampagner og events. Og hvorfor ikke? De er jo perfekte og gør præcist, hvad der bliver sagt. Ingen grund til at photoshoppe bumser og appelsinhud bort. De er jo født uden! Men hvem ved, måske vender det engang i fremtiden, og mennesker bliver pludselig igen attraktive modeller, netop fordi de har fejl? Netop pga. det som adskiller os fra de fiktive figurer og den kunstige intelligens.

Jeg holder meget øje med mødet mellem mode og tech for tiden. Jeg tror det bliver vildt!

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *