MOR PÅ NETTET- JULEGAVEN TIL DIN MOR!

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Hvis du står og mangler en julegave til din teknologinysgerrige mor eller mormor, så er den her. Bogen “Mor på nettet” er skrevet til kvinder, der gerne vil vide mere om alt det der er muligt på internettet. 

I foråret drak jeg kaffe med en vanvittigt inspirerende og charmerende kvinde sidst i 60erne. Hendes søn (Henrik Werdelin) havde opfordret os til at mødes, og det glæder jeg mig over, for vi havde utrolig meget tilfælles- Gitte og jeg. Blandt andet teknologibegejstring og lysten til at få andre til at smide deres teknologiangst.

Gitte Kjær var igang med at skrive en bog til kvinder som egentlig gerne ville vide mere om nettet. Den gruppe jeg ofte kalder Elektro-neutrale. Altså dem som har et neutralt forhold til teknologi- svingende mellem forsigtig og nysgerrig. Ikke hardcore Elektronista’er som kaster sig over det hele, heller ikke Elektro-notter som slet ikke har interessen. Men dem som gerne vil lære lidt nyt og blive mere sikker på nettet. Især for at kunne kommunikere med børn og børnebørn. Som f.eks. Gitte der længe har brug Skype fordi hendes søn Henrik har boet mange år i udlandet.

Jeg fik lov at kikke lidt i Gittes manuskript og nu er bogen Mor på nettet så endelig udkommet. Det er en virkelig fin og nyttig introduktion til de vigtigste begreber og tjenester i det digitale univers. Det hele skrevet i et tilgængeligt og underholdende sprog med en masse anekdoter og kendte mennesker fra Gittes eget liv. Jeg må give Mor på nettet virkelig varme anbefalinger herfra! Hold også øje med Elektronista på mandag, hvor vi præsenterer Gitte Kjær som Ugens Elektronista og hører mere om bogen.

Mor på nettet finder du i boghandlere og på nettet og den koster omkring 100 kr. Du kan selvfølgelig også joine Gittes Mor på nettet Facebookside. 

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 4 =

1 Comment
  • Helene
    november 10, 2011

    Lyder fint – men jeg er desværre sikker på, at min mor (63 år) ville vælge den fra på coveret. Hvad sker der for det? Hvorfor skal kvinden ligne en gammeldags mormor på 70+? De færreste kvinder i 60’erne ser sådan ud og vil da for guds skyld ikke identificere sig med en, der ser ud som om hun ikke har lavet andet end at bage muffins hele livet.