Næsten 50% af verdens befolkning er stadig uden internet

1 Min læsning

54 procent af verdens befolkning er nu online, mens resten lever i digitalt mørke. Mest udbredt er internettet i USA – mindst i Afrika. 

Fra tid til anden hører vi politikere eller tech-branchens store personligheder fantasere om en verden, der er helt digitaliseret. Hvor hele verdens befolkning kan komme hurtigt i kontakt med hinanden via internettet.

Udviklingen hen mod et online-samfund er i gang, men går nok ikke helt så hurtigt, som mange tech-visionærer havde håbet. Nye tal viser nemlig, at der er laaaangt igen. Knap halvdelen af verdens mennesker lever fortsat i et digitalt mørke. Uden mobiltelefon eller internetadgang.

For fem år siden – hvilket er en evighed i tech-målestok – havde 33 procent af jordens befolkninger en internetforbindelse. I dag er det 46 procent. Det svarer til, at 4,1 milliarder mennesker er online.

Problemzonerne er først og fremmest Afrika og Asien. Kun 35,2 pct. af afrikanerne har glæde af internettet. Helt i den anden ende af skalaen ligger Nordamerika med USA og Canada, hvor 95 pct. kan gå online. I Europa er tallet 85,2 pct.

Nogle drømmer stadig om, at vi når 100 procent internetdækning i verden inden udgangen af 2020. Altså om to et halvt år. Måske billige smartphones kan være vejen, for dem har langt de fleste råd til. Desuden breder det trådløse internet og nye satellitforbindelse online-samfundets budskaber ud i stor hast.

Infografik: www.statista.com

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve + sixteen =

2 Comments
  • Flyttemand Jensen
    maj 7, 2018

    Mon ikke mange mennesker rundt omkring i verden har større og mere akutte problemer end manglende internet? Jævnfør Maslows behovspyramide: mad, søvn, luft, sikkerhed, helbred, arbejde osv.
    Internetadgang er slet ikke nævnt i Maslows behovspyramide. ;-)

  • Kasper
    juni 4, 2018

    Uden sammenligning i øvrigt: Har TDC som udbyder. Lever i 46% (!) af tiden med et ufatteligt langsomt internet, med hastigheder langt under det lovede.