Nokia bringer den største klassiker af dem alle tilbage!

1 Min læsning

Næsten 17 år efter dens oprindelige udgivelse vender den næsten legendariske Nokia 3310 tilbage.

Jep. Du læste rigtigt. Nokia genudgiver deres klassiker igen.

Den “nye” 3310 har en opdateret farveskærm, men der er stadigvæk er fuldt tastatur og absolut ingen smarte funktioner. Den understøtter ikke engang 3G eller 4G. Men du kan spille Snake i farver!

Spørgsmålet er om der er brug for den nye gamle Nokia? Måske hvis man skal rejse til USA og har brug for en såkaldt “burner phone” hvor man ikke har alle sine private data på?

Designet er blevet frisket en lille smule op, men den er lige så retro som du havde håbet. Der er et 2 megapixel kamera og et batteri der kan holde rigtig længe.

Den nye Nokia 3310 kommer i handlen fra andet kvartal og vil koste 49 euro (365kr).

Hopper du på den igen?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five + seventeen =

2 Comments
  • Esben Dalsgaard
    februar 27, 2017

    Den nye 3310 er et smart stunt der har givet Nokias “comeback” en masse opmærksomhed. Men selv som gammel Nokia fan er det svært at være rigtigt begejstret. Det der betegnes som “Nokias” comeback er i virkeligheden virksomheden HMD Global der har rettighederne til at bruge Nokias navn. Og hvad vil de så med Nokias navn?
    Det er en sjov ide at rebrande en gammel feature phone, men hvorfor ikke lave den til en god telefon? Hvorfor ikke give den specifikationer så den kan konkurrere med andre trykknaptelefoner? Der er et marked for feature phones, men denne telefon virker bare som en gimmick.
    HMD har udover den nye 3310-model udgivet tre androidtelefoner i Nokias navn. De har alle billige/midrange specifikationer, og et meget gennemsnitligt design. De kommer med en ren version af Android, dvs. at HMD ikke selv har tilføjet software. Har disse telefoner overhovedet et Nokia-præg?

  • Tom Nervil
    marts 6, 2017

    Ud over retrodesignet ser jeg prisen og batterilevetiden som væsentlige faktorer for en telefon, som kan have sin berettigelse i en række lande uden for Europa og USA. Der er fx mange lande i Afrika og Asien, hvor mobilen bliver anvendt på en helt anden måde end vi gør. Jeg har netop været på Sri Lanka, her har man ofte to mobiler. En smartphone og en cheapphone til forretninger og daglig kontakt. Så jeg tror ikke, at man helt skal afskrive en simpel model.