NYFØDTE TAGER SKADE AF FACEBOOK

af

A

f Christiane Vejlø

Én ting er at Facebook vennerne ikke nødvendigvis har et presserende behov for at se et billede af en rynket, skrigende baby få minutter efter fødslen. En anden ting er at babyerne ikke har brug for at deres nybagte mødres første indskydelse er at holde deres  smartphone fremfor deres nyfødte.

baby-smartphone

Eksperter råber vagt i gevær fordi opmærksomhed og omsorg de første minutter og timer i livet har afgørende betydning for barnets senere udvikling. (Kilde MetroExpress).

Personalet på landets fødegange ser det som et stigende problem, at mange mødre har mere travlt med de sociale medier end med at holde deres nyfødte barn. Ifølge Jette Aagaard afdelingssygeplejeske på Aarhus Universitetshospital er efterfødselsforløbet meget sårbart og barnet kræver den fulde opmærksomhed. Advarsler mod smartphones på fødegangen er mange steder nu også blevet en del af fødselsforberedelsen.

Hvad tænker du? Er det fair nok at mor kun synes det kan gå for langsomt med at få den lille ny på Facebook? Eller bør en fødegang simpelthen være social media frit område? Og hvad med far? Hvor er han henne i det hele?

3 Svar
  • Karsten D. Jørgensen
    juli 2, 2013

    Det er klart, at når vores adfærd på sociale medier er SÅ indgroede, som de er, vil man også i en fødselssituation have Facebook i tankerne. I hvert fald, når det værste er overstået. Det er vel næppe overraskende. Men at det skal gå ud over tiden, der bruges på intimitet med barnet, er måske nok en anelse bekymrende.

    Vi gjorde dét, at da ungen lå i mors favn, sendte jeg et billede til de vigtigste omkring os. Hvis den ene forælder tager sig af ungen og har fuld opmærksomhed på det, synes jeg det er ok at ville dele med omverdenen. Hvis situationen på fødegangen reelt er, at der ikke er opmærksomhed på selve barnet, ja så er det godt nok trist.

    Stof til eftertanke eller en erkendelse af nutiden: Vores søn på næsten tre år, brugte forleden ordet “Facebook”. Og “genstarte” har han sagt længe.

  • Anette Tvedergaard Madsen
    juli 2, 2013

    Jeg har vanskeligt ved at se den mor for mig, som straks efter fødslen ikke er helt forgabt i sit barn, og har fokus på det (og sit underliv!) frem for facebook.

    Noget andet er siden hen… Efter fødegangen og videre ud i livet. Her tror jeg, at vi alle er skyldige i ikke at være 100% nærværende over for vores børn, hver gang vi burde… Den adfærd kræver bestemt vores fokus. Nu.

  • Ann
    august 18, 2013

    Det lyder fuldstændig vanvittigt, men er desværre nok en del af en generel udvikling, som er svær at vende. Alle nybagte forældre har vel taget billeder af deres børn siden det har været teknisk muligt – altså de sidste 100 år i hvert fald, men at behovet for at være online i sådan en grad, at det er nødvendigt at udsende en officiel advarsel mod smartphones er da en helt uheldig udvikling. Jeg håber, at det kun er et fåtal.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *