Podcastanbefaling: Kærlighed på lånt tid

2 Min læsning

De er begge to unge læger. Hun spørger om han vil danse, og han siger nej. Fordi han er alt for interesseret i hende. Men der er ingen vej uden om. Morten og Jennie falder pladask for hinanden i den helt store kærlighedshistorie. Men aftenen på deres anden date fortæller Morten Jennie om den dag, han troede han havde sit livs største tømmermænd, men det viste sig at være en hjernesvulst.

Kan man kaste sig ind i kærligheden under de betingelser? Hvad gør man, når man ved, at man aldrig vil blive gammel med den, man elsker? Hvordan håndterer man forelskelse midt i den uundgåelige alvor? Hvordan planlægger man en fremtid, når den ikke findes? Og er det komplet uansvarligt at drømme om børn, når de aldrig vil vokse op med deres far?

Historien om Jennie og Morten er helt igennem rørende, romantisk, vidunderlig, urimelig og barsk. Vi mærker frustrationen men i den grad også deres kærlighed, vi følger dem, når de på Rigshospitalet den ene dag drejer til venstre for fertilitetsbehandlinger og den anden dag til højre for kemo.

Det er brutalt men så utrolig inspirerende at høre hvordan de to taler om åbent og ægte om deres livsbetingelser. Hvordan de føler sig heldige trods situationen, og hvordan kærligheden også kan overleve døden.

Du skal nok finde lommetørklæderne frem, men du skal lytte til Morten og Jennies historie. Fordi livet er kort, og vi alle fortjener at finde lykke selv i sorgen.

Lyt til Kærlighed på lånt tid hvor du henter dine podcasts og hos radiofortællinger på DR.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty − 1 =

No Comments Yet.