7 grunde til at lave din egen podcast 

af

Af Charlotte Heje Haase

Vi lytter til podcasts som aldrig før. Hvis du er vild med podcasts og selv brænder inde med fedt indhold, hvorfor så ikke komme i gang med at lave din egen?

Podcasts hitter lige nu. Indiepodcastere (podcastere, der ikke er betalt af et mediehus) er for alvor kommet i gang med selv at producere godt lydindhold. Og du kan gøre det samme, for det er faktisk ikke teknisk svært at podcaste. Det eneste, du har brug for, er en mikrofon, et redigeringsprogram og et hjem til dine lydfiler.

Her er nogle af fordelene ved at podcaste, hvis du er selvstændig, arbejder i en virksomhed eller forening og gerne vil positionere dig og dit brand:

 1) Du får din helt egen kanal

Måske har du prøvet at få dit budskab eller historie ud i

m

edierne og ved, hvor svært det kan være at få taletid eller spalteplads. Med din egen podcast har du mulighed for at sende, når du vil. Du bliver både journalist, redaktør og leder.

2) Du får kontakt til spændende specialister

Hvis du er interesseret i et bestemt emne, så er her en mulighed for at interviewe folk. Du kan tage fat i et menneske, der ved en masse inden for dit felt. Det er en fin måde at blive inspireret på og at udvide din viden.

Dette giver også inspiration til at arbejde videre med dit indhold og nye perspektiver.

3) Du udvider dit netværk

Når du har din egen podcast, så vil du gennem godt indhold udvide dit netværk. Det kan både være med lytterne og eventuelle gæster, du har inde.

4) Du får et intimt forhold til dine lyttere

Det føles meget intimt, når man taler med nogen direkte i øret. Mange lytter til podcasts med høretelefoner. Prøv lige at tænke på, hvor tæt du kommer på dine lyttere. 

Man siger, at folk køber fra mennesker, de kan lide, kender og har tillid til. Her har podcasts en stor fordel. Det er nemlig også et medie, hvor der er mere plads til fordybelse end for eksempel de sociale medier eller videoer. Du kommer også med rundt i folks dagligdag – for eksempel i bilen på vej til arbejde eller under madlavningen.

5) Du bliver bedre til at formidle

Når du bliver tvunget til at sidde og lytte til dig selv og dine mange ‘øh’ og ‘uhhmm’-er, så bliver du bevist om, hvordan du taler og bliver mere skarp på at kommunikere. Du får på den måde også træning i at udtale dig mundtligt og at fortælle på en fængende måde. Du lærer at bruge din stemme bedst muligt og får en større selvsikkerhed i forhold til at stå frem foran et publikum.

6) Du bliver en ekspert inden for dit område

Gadget-nørd eller vild med at strikke? Ved at beskæftige dig med et bestemt område, så opnår du mere viden og fokus og bliver specialist inden for området. Hvis din podcast vokser, så bliver det de etablerede medier, der kommer til dig og bruger dig som kilde.

7) Du skaber fedt indhold

Er du træt af, at Radio 24Syv lukker? Synes du, der mangler fedt audio-indhold? Hvorfor så ikke selv skabe det? Ved at få din egen podcast, kan du lave præcis de historier og vidensformidling, du brænder for at høre. Du behøver ikke engang være professionel journalist eller have en typisk radiostemme. Du skal bare være dig selv og bringe din passion frem.

Når du podcaster, så har du også en masse godt indhold at dele i nyhedsbreve, på hjemmesiden og de sociale medier.

Charlotte Heje Haase er podcaster, skrivementor og forfatter. Hun hjælper selvstændige med at skabe fængende podcasts og at dele deres stemme med verden. www.dinpodcast.dk

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *