Prøv fremtidens spil før alle andre – kæmpe spilmesse åbner i Danmark til september

2 Min læsning

Vil du være blandt de første i verden, der prøver nogle af efterårets mest ventede spil som Fallout 4, FIFA 16 og Super Mario Maker? Så bør du slå et smut forbi Bella Centret i september.

Gamestop Expo

Efteråret er fyldt med nogle af årets mest ventede computerspil, men hvis du vil smage på fremtidens spil, både dem der kommer til efteråret og næste år, så skal du i september slå et smut forbi Gamestop Expo i Bella Centeret. Messen er normalt kun for indkøbere og ansatte i Gamestopbutikker, men i år bliver der åbnet op for offentligheden, og det betyder, at du kan få lov til at prøve de mest interessante spil i 2015 lang tid før de er i butikkerne.

På messegulvet kan du opleve 2015’s største titler som:

– Fallout 4

– Star Wars: Battlefront

– FIFA 16

– Just Cause 3

– Need for Speed

Alle overnævnte titler vil du kunne sætte dig ned og spille, så du kan få lov til at prøve dem flere måneder før de er i butikkerne. Det er en helt unik mulighed for danske fans af spil, der normalt enten skal rejse hele vejen til Tyskland for at deltage i spilmessen Gamescom, eller nøjes med at se videoer over internettet, indtil spillet kan købes i butikkerne.

Udover spil vil der være en masse pop-kulturs-elementer på messen, hvor virksomheder som Zing Pop Culture og Funko-POP også er til stede med de sidste nye ting og t-shirts fra blandt andet Game of Thrones, Pokemon, DC Comics, Star Wars, Nintendo og Minecraft. Deltagere på Gamestop Expo vil også være med til verdenspremieren på en helt ny figur i Nintendos utroligt populære Amiibo-serie. Deltagerne vil se figuren blive afsløret for hele verden, og du vil kunne se og røre ved figuren som nogle af de første i verden.

Billetter til messen kan købes på Gamestop Expos hjemmeside til 199,-. Messen afholdes den 17. september, og starter kl. 09:00 og foregår resten af dagen.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 5 =

1 Comment
  • Shark
    september 14, 2018

    Hvor mange funko pops havde de?