Retro-sommer for alle pengene: EM i Tetris skal foregå i Danmark

af

Frem med retrokærligheden for et af de mest elskede spil nogensinde kommer til at fylde en del i de danske gader, når EM i Tetris kommer til København d. 20.- 21. maj 2016.

13178008_1155874287777920_6200638782044082607_n

D

en 20. maj skal Europas bedste Tetris-spiller findes, når EM i Tetris skydes igang i hvad, der er blevet døbt til Tetris europæiske hovedstad, nemlig København.

Til EM i Tetris skal nogle af verdens absolut bedste Tetris-spillere konkurrere om at blive blive Europas bedste Tetris-spiller. Der bliver dystet i to udgaver af Tetris: Tetris til den originale grå Game Boy og den gamle arkademaskine udgave af Tetris: The Grandmaster. For at deltage behøver du ikke være professionel spiller; køber du billet til arrangementet kan du være med i kvalifikationsrunderne og se, hvor langt du kan komme.

Linus Jorenbo vinder her begge titler fra EM i Tetris 2015. Hvor han både vandt i den klassiske Tetris disciplin og Game Boy udgaven af Tetris.

Linus Jorenbo vinder her begge titler fra EM i Tetris 2015. Hvor han både vandt i den klassiske Tetris disciplin og Game Boy udgaven af Tetris.

Der vil også være en masse andre lækre retroting i et særligt retromarked, der vil være andre udgaver af Tetris og en stor retro-fest, hvor du kan få fyldt hjertet og hjernen med fantastiske retrospil-ting.

Er du nysgerrig på, hvad der sker til EM i Tetris, så tjek her, hvordan 2015-udgaven af EM i Tetris så ud:

Billetter til EM i Tetris koster 50kr og kan købes her.

 

Den vildeste omgang Tetris du har set

Hvis du vil se noget af det vildeste Tetris, du nogensinde har set, så kan du se personen “KevinDDR” under arrangementet “Awesome Games Done Quick”, hvor han formåede at få den absolut højeste highscore i spillet Tetris: The Grandmaster, som i dets allersidste baner gør alle Tetrisblokkene usynlige. Så du skal have alle blokkenes placering inde i hovedet. Du kan se KevinDDRs imponerende spil her:

 

To retro-alternativer til EM i Tetris

Er du ikke i København til EM i Tetris, eller vil du hellere have retrounderholdning hjemme i stuerne, så er her to gode retroalternativer:

Atari: Game Over
Hvad sker der, når man laver verdens dårligste spil og får en af 80’ernes største spilgiganter til at kollapse? Det var, hvad der skete, da Atari udgav en spiludgave af den populære E.T film. Spillet var så elendigt, at det mere eller mindre lagde firmaet Atari i graven, var startskudet til spilindustriens første store kommercielle sammenbrud og fik en masse til at tro at spilbranchen skulle dø.

E.T. spillet til Atari var faktisk så dårligt, at alle resterende udgaver af spillet blev begravet ude i en ørken.

Denne dokumentar gennemgår Ataris historie, dets enorme succes med spil i stuerne, og følger nogle af datidens mest indflydelsesrige udviklere, som byggede nogle af de mest kendte retrospil, der findes. Og så er der historien om E.T, og udover at fortælle om Ataris storhed og fald, så følger vi også processen med at finde frem til stedet, hvor alle E.T.-spillene blev begravet. Vi bliver klogere på, hvorfor E.T var et så elendigt spil, og hvad der egentlig gik galt i spilindustrien som helhed.

Dokumentaren kan ses på Netflix.

 

Indie Game: The Movie
At lave spil, uanset om det var i 1980 eller 2015, er dybt komplekst og voldsomt udfordrende. Indie Game: The Movie følger nogle af de små spiludviklere, som har lavet retro-inspirerede spil og skabte moderne klassikere, som kommer til at være de genredefinerende retrospil, vi alle kigger tilbage til om tyve år.

Filmen følger skaberen af det unikke spil “Fez” lavet af Phil Fish, “Super Meat Boy” lavet af Edmund McMillen og Tommy Refenes og gådespillet “Braid” skabt af Johnathan Blow. Alle tre spil er fantastiske og helt unikke oplevelser, hvor historien bag deres skabelse er mindst lige så spændende som at spille spillet. Hvis du vil have et hudløst ærligt indblik i at skabe computerspil, så er dette filmen du skal se.

Indie Game: The Movie kan ses på Netflix

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *