Nintendo giver gratis Covid-19 spil væk

af

Hvad gør spiludviklere når de er tvunget til at arbejde hjemme under en pandemi? De laver et gratis motionsspil til Nintendo Switch.

Ligesom alle andre over hele verden, har det japanske spilfirma Nintendo været tvunget til at arbejde hjemme under Coronakrisen. Tiden derhjemme har fået en lille håndfuld udviklere hos Nintendo til, at lave et gratis spil som kunne hjælpe dem med at holde sig i form, og nu bliver spillet givet gratis væk.

Spillet hedder Jump Rope Challenge og som navnet antyder er det et digitalt sjippetov, hvor du skal svinge de to Joy-Con controllers som holder i hænderne, som var de fantasi-sjippetov.

Derfra gælder det om at svinge ned sjippetovet, sammen med en kanin på fjernsynet, og efter 100 sving med sjippetovet har du klaret dagens udfordring.

Gør det nok gange i træk og din kanin kan få et nyt kostume eller en ny baggrund at sjippe over.

Det er et simpelt, men meget sjovt, lille spil og det er ganske gratis at hente hvis du har en Nintendo Switch.

Du finder Jump Rope Challenge på Nintendos eShop. Spillet er gratis indtil den 30. september.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *